Download rapport - SFI

sig selv, og når man arbejder på at være sig selv, bør dette aftvinge
respekt, uanset hvem man er, eller hvad man repræsenterer. Hvis
man derfor forsøger at påtvinge andre ens egen mening og livsmåde,
forsvinder grundlaget for respekten (Jensen 2002: 222).
Dette livssyn tilsiger ikke just medlemskab af store kollektive enheder
som en fagforening. På den anden side er der forskelle mellem unge,
og nogle udviser da også en kollektiv orientering (Jensen 2002). Tidligere
undersøgelser peger dog på, at kun ca. 10 pct. af de fagligt
organiserede unge under 25 år er medlem af en fagforening, fordi de
ønsker at være solidariske med arbejdskammeraterne sammenlignet
med 48 pct. blandt dem, der er over 30 år (Bild & Madsen 1994).
Christensen (1994) viste, at blandt fagforeningsmedlemmerne var det
kun 20 pct. af 1980’er generationen, som begrundede deres medlemskab
med, at de ønsker at være solidariske med arbejdskammeraterne.
Juul (2002) viser imidlertid, at det ikke alene er de unge, der skiller
sig ud, idet han i forhold til motiverne til fagforeningsmedlemskab
ikke finder markante forskelle mellem de 18-29-årige og de 30-49årige.
Skillelinien går først og fremmest mellem dem under og dem
over 50-årige, hvor de over 50-årige i langt højere grad end de under
50-årige er medlem af en fagforening, fordi de anser det som en
moralsk forpligtigelse at være medlem. Generelt mener Juul dog, at
fagforeningssolidariteten hviler på et solidt moralsk fundament, idet
80 pct. anser det som en moralsk forpligtigelse at være medlem af en
fagforening. Dette står dog ikke nødvendigvis i modsætning til også at
lægge vægt på, at medlemskab er til egen fordel, idet 75 pct. tillige
lægger vægt på dette aspekt af medlemskabet. Endelig er der knapt halvdelen,
som anfører, at det vil give problemer i forhold til andre, hvis
man ikke er medlem. Der er altså for mange tale om miksede motiver
til at være medlem af en fagforening. Der er imidlertid ingen tvivl om,
at fagbevægelsen står overfor at skulle forny sig, hvis den skal kunne
leve op til de nye krav, ideer og værdier, som de unge repræsenterer.
Andersen (2002) peger i sin undersøgelse især på to gennemgående krav
hos de unge: En større serviceorientering og flere individuelle ordninger.
APL-undersøgelsen (“Arbejdsliv og politik set i et lønmodtagerperspektiv”,
Bild m.fl. 1992) konkluderede da også, at gruppetilhørsforholdet
ikke længere er stærkt nok til at “skubbe” lønmodtagerne ind
i fagforeningerne. I dag skal de (til)”trækkes” ind i en fagforening gennem
tilbud, som appellerer til det enkelte medlems ønsker og behov.
222
DANSKERNES FAGLIGE OG POLITISKE DELTAGELSE