Download rapport - SFI

medlem end en kontakt med det pågældende land. Hvis kommunikationen
samtidig foregår på dansk, vil det understøtte indtrykket af,
at kontakten snarere er med en dansk forgrening af familien i udlandet
end med egentlige repræsentanter for den omgivende verden. At
kommunikere på engelsk eller et andet fremmedsprog er på sin side
et udtryk for personens sproglige beredskab i forhold til at have kontakter
til personer uden for landets grænser.
Hver fjerde (23 pct.) af samtlige respondenter havde på interviewtidspunktet
kontakter til familie i udlandet. 2 Lidt flere (29 pct.) havde
kontakter til venner, og 22 pct. angav at have kontakter via arbejdslivet.
Der var endvidere mulighed for, at en fjerde kontakttype kunne
nævnes, men det gjorde kun 3 pct. Summen af procent-angivelserne
for de enkelte kontakttyper overstiger klart de 49 pct., som angav at
have kontakter til udlandet. Det betyder, at en del har angivet at have
flere af de nævnte former for kontakt til personer i udlandet.
Omfang og art af kontakter i udlandet
Halvdelen af den voksne befolkning har i deres arbejde eller fritid
kontakt til personer i udlandet. Nogle befolkningsgrupper har det
dog i højere grad end andre. En multivariat analyse, 3 der på samme
tid inddrager en række forhold i forsøget på at udpege de dele af
befolkningen, som i særlig høj grad har kontakter i udlandet, viser, at
personens skoleuddannelse giver det største selvstændige forklaringsbidrag.
Men også modersmål, socialgruppe, erhvervsuddannelsesniveau
og opvækstmiljø (dvs. faders beskæftigelse i opvækstårene) har selvstændig
betydning for, om personen har kontakter i udlandet.
– Derimod yder alder ikke noget selvstændigt bidrag til at forklare
omfanget af kontakter til personer i udlandet. Dette kan synes overraskende,
for der er langt flere yngre end ældre danskere med kontakter
i udlandet. Forklaringen er, at der gennem årene er sket en
voldsom udvikling i befolkningens uddannelsesniveau, og det er
denne udvikling, som er den egentlige forklaring på, at yngre personer
hyppigere end ældre har kontakter i udlandet.
2. Den enkelte dansker, som opholder sig i udlandet, vil sandsynligvis stå i kontakt med
flere familiemedlemmer. Derfor siger tallet ikke noget om, hvor mange danskere der
på et givet tidspunkt opholder sig uden for landets grænser.
3. Dette kapitels multivariate analyser er alle foretaget som logistisk regression
(SAS-version 6.07 Proc Probit-programmelet).
DANSKERNE I DEN GLOBALE VERDEN
281