Download rapport - SFI

udvikling har også indebåret en refleksiv identitetsdannelse, hvor
man ikke længere er begrænset af klasse og stand i forhold til at identificere
sig selv og handle politisk. Livspolitikken er en livsstilspolitik
og indebærer valg og selvrealisering. Livspolitik handler fx om
refleksive og bevidste valg i forhold til ens egen krop og liv (fx hvad
skal man spise, og hvad skal man ikke spise af hensyn til egen sundhed
og/eller af hensyn til dyrs velfærd). Der er tale om en moralsk
politisk stillingtagen til dagliglivets spørgsmål. Livspolitikken udelukker
imidlertid ikke det store demokrati, men har tværtimod også
konsekvenser for spillereglerne her, fordi den store politik ikke længere
kan ignorere befolkningens værdier og livspolitiske adfærd. Politikerne
kan ikke længere uden videre regne med, at vælgerne er “trofaste”
og livslangt binder sig til ét bestemt parti.
Beck anvender i stedet for livspolitik begrebet subpolitik om den
senmoderne politikform (Beck 1992 og 1997a). Beck mener ikke,
at folk er blevet mindre politisk aktive, selvom der har været en nedgang
i deltagelsen i det store demokrati. Der er sket en forskydning
fra det store demokrati til andre arenaer, hvor politikken udfoldes.
De gamle institutioner beskrives som “zombie institutioner” (fx Beck
1997b), der ikke længere skaber identifikation hos det senmoderne
refleksive menneske. Det senmoderne refleksive menneske søger derimod
engagement i dagligdagens magtkampe, konflikter og arenaer.
Denne “nye” politiske aktør er også blevet betegnet som en “hverdagsmager”,
som mere engagerer sig af lyst end af pligt, og som selv
vælger hvor og hvornår, han/hun vil være aktiv (Bang & Sørensen
1999). Det politiske antager således mange former og udfolder sig i
mange forskellige sammenhænge. Begrebet subpolitik refererer derfor
både til, at politikken foregår for neden – i det lille demokrati –
og at den udfolder sig i relation til en række subområder. Ligesom
Giddens hævder Beck således heller ikke, at subpolitikken har erstattet
den traditionelle form for politik. De sameksisterer, men subpolitikken
udfordrer den traditionelle politik ved at forsøge at ændre de
politiske spilleregler.
Problemet er imidlertid, at med begreberne livspolitik og subpolitik
synes alt nu at kunne defineres som “politisk”. Det giver imidlertid
kun mening at tale om noget distinkt politisk, hvis der er tale om
en bevidst overvejelse om og en bevidst handling på baggrund heraf.
Alle handlinger er ikke politiske, men en individuel etisk (refleksiv)
204
DANSKERNES FAGLIGE OG POLITISKE DELTAGELSE