Download rapport - SFI

det derimod er “selvrekrutteringen”, der skal måles, er nævneren alle,
der som voksne tilhører netop denne socialgruppe. De to relative tal,
beregnet på denne måde, bliver meget forskellige, når socialgruppestrukturen,
som det har været tilfældet gennem årtier, undergår store
ændringer.
Derfor viste analysen af generationsmobiliteten blandt de midaldrende
i 1976 (med destinationen “målt” som individ-socialgruppe)
eksempelvis, at 42 pct. af de mænd, der var vokset op i socialgrupperne
I + II, også som voksne befandt sig dér. Ser vi derefter på indstrømningen,
viser det sig, at de pågældende “kun” kom til at udgøre
19 pct. af socialgrupperne I + II. Så meget var nemlig antallet af
mandlige positioner i socialgrupperne I + II steget fra den ene generation
til den næste. Derimod var kun 21 pct. af de kvinder, der var
vokset op i socialgrupperne I + II, som midaldrende placeret i disse
socialgrupper, når vi ser på individ-socialgruppen. (Hansen 1984,
side 181). Inddrager vi, for det flertal der levede i parforhold, også
ægtefællens eller samleverens socialgruppe i analysen, det vil sige socialgruppeindplacering
på grundlag af familieenheden, bliver resultatet
helt anderledes. I så fald bliver det blandt de kvinder i parforhold,
som voksede op i socialgrupperne I+II, ikke mindre end 53 pct., der
også befandt sig dér som 40-59-årige (Hansen 1984, side 183).
Analyserne på Levekårsundersøgelsen 1976 (Hansen 1984) illustrerede
alt i alt det komplicerede samspil mellem “selvrekruttering” og “social
cirkulation”. Eksempelvis, at store procentdele immobile (oprindelsessocialgruppen
som procentbasis) ikke nødvendigvis resulterer i store
procentdele selvrekrutterede (destinations-socialgruppen som procentbasis),
når det drejer sig om en socialgruppe i stærk vækst. Helt
anderledes i en antalsmæssigt stagnerende socialgruppe som de ikkefaglærte
arbejdere, hvor procentdelen af mandlige selvrekrutterede
kom tæt på procentdelen af immobile.
Levekårsundersøgelsen 1986
Levekårsundersøgelsen i 1986 omfattede de samme mennesker som
Levekårsundersøgelsen i 1976, men nu 10 år ældre. Som noget nyt
forsøgte vi med 1986-dataene at frigøre analysen fra den hierarkiske
terminologi, der ellers tynger studiet af social mobilitet med de tidligere
brugte etiketter “opadgående” og “nedadgående” mobilitet.
Det blev således anset for muligt at beskrive bevægelserne mellem
SOCIAL MOBILITET
335