Download rapport - SFI

Tabel 3.1
Deltagelsesmønster for de tre levekårsundersøgelser.
Deltagelse Antal
Kun 1976 921
Kun 1986 290
1976+1986 1.737
Kun 2000 2.274
1976+2000 173
1986+2000 199
1976+1986+2000 2.335
Aldrig: 1976-stikprøve 257
Aldrig: 2000-stikprøve 1.131
I alt 9.317
Af de 2.274, som kun har deltaget i 2000, stammer størstedelen naturligvis
fra den nye stikprøve, nemlig 2.226, men der er faktisk 48 personer
fra den gamle stikprøve fra 1976, der deltog for første gang i 2000.
Bortfaldet i 2000 undersøgelsen er klart større end i de to foregående
undersøgelser. Hvor hhv. 13 pct. (1976) og 17 pct. (1986) må betegnes
som beskedne bortfald, udgør et bortfald på over 34 pct. naturligvis
et problem. Det er derfor nødvendigt at se nærmere på, hvem
det er, der ikke har medvirket i 2000-undersøgelsen med henblik på
at vurdere, om der er en systematik i bortfaldet; om det med andre
ord forholder sig således, at der er bestemte kategorier af respondenter,
som er overrepræsenteret i bortfaldet. Det er indlysende, at jo
større en andel bortfaldet udgør, jo kraftigere vil en eventuel systematisk
skævhed indvirke på sammensætningen af analyseudvalget.
Den væsentligste årsag til bortfald har til alle tider været de såkaldte
nægtere, altså de personer, som eksplicit afviser at deltage i undersøgelsen.
Andelen af nægtere har været voksende i danske surveyundersøgelser,
og man har samtidig kunnet konstatere, at det er størst
i undersøgelser med et alment, generelt indhold som eksempelvis
levekårsundersøgelser, mens undersøgelser om specifikke emner, tæt
på respondenternes hverdag som eksempelvis undersøgelser af børns
opvækst kan regne med højere opnåelsesprocenter.
48
BORTFALDETS OMFANG, SKÆVHED OG BETYDNING