Download rapport - SFI

Opgør man andelen af befolkningen, der har været udsat for mindst
én af de tre nævnte hændelser, altså vold med eller uden mærker eller
skader til følge eller trusler om vold, udgør denne andel i såvel 1986
som 2000 4 pct. af de 30-79-årige (se tabel 13.2).
Som det fremgår af tabel 13.2, er der heller ikke inden for forskellige
personkategorier sket større ændringer, og forskellene mellem kategorierne
er beskedne og statistisk usikre. Begge år er det især alderskategorien
de 30-39-årige, som er udsat for denne risiko, ligesom
hovedstadsbefolkningen oftere er udsat for vold end befolkningen i
andre geografiske områder, og enlige oftere end samlevende. Den
eneste kategori, der klart bryder dette stabile mønster, er enlige forsørgere
med børn, hvor offerprocenten stiger fra 6 pct. i 1986 til 10
pct. i 2000, hvilket samtidig betyder, at det er den familiekategori,
der i 2000 hyppigst er udsat for vold eller trusler om vold. Da enlige
forsørgere med børn overvejende er kvinder, er denne gruppe, trods
dens beskedne andel af alle kvinder, årsagen til, at kvinder er svagt
overrepræsenteret blandt ofre for trusler om vold.
Nervøsitet for vold
En ting er at konstatere, at der er i såvel 1986 som 2000 er tale om
en beskeden og konstant andel af befolkningen, som har oplevet vold
eller trusler herom. Noget andet er nervøsiteten for at blive udsat for
vold eller trusler om vold.
Her viser det sig, at på trods af, at andelen af ofre for vold er konstant,
er nervøsiteten for vold og voldstrusler aftaget markant fra 1986 til
2000. I 1986 var der blandt de 30-79-årige 7 pct., der oplyste, at de
var meget nervøse for at blive udsat for vold, og 12 pct., der oplyste,
at de var noget nervøse herfor. I 2000 udgjorde de tilsvarende andele
blandt de 30-79-årige henholdsvis 1 pct. og 6 pct. Den mindskede
angst for vold gælder alle de undersøgte grupper i samfundet.
Der er altså i 2000 større overensstemmelse mellem andelen, der
udsættes for vold og er nervøse for vold, end tilfældet var i 1986. Denne
udvikling kan umiddelbart forekomme overraskende, idet temaet
vold og voldstrusler næppe er nedtonet i massemedierne siden 1986.
Den afviger også fra udviklingen i Sverige, hvor årlige undersøgelser
af befolkningens leveforhold (de såkaldte ULF-undersøgelser) viser,
252
V OLD OG NERVØSITET FOR VOLD