Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
selv til fængsel og død. Men hans bønner blev afvist. Hvis Luther skulle dø, samlede<br />
reformationens håb sig om hans unge medarbejder. Ved sin afsked med ham sagde Luther:<br />
„Hvis jeg ikke kommer tilbage, og mine fjender lader mig dræbe, så bliv ved med at lære og<br />
holde fast ved sandheden. Arbejd i mit sted. Hvis du stadig lever, vil min død kun betyde<br />
lidt.“9Studenter og borgere, der havde samlet sig for at overvære Luthers afrejse, var dybt<br />
bevægede. En stor skare, hvis hjerter var blevet grebet af evangeliet, bød ham grædende<br />
farvel. Således drog reformatoren og hans ledsagere af sted fra Wittenberg. {MBF 122.1}<br />
På rejsen mærkede de folks bange anelser. I nogle byer viste man dem ingen ære. Et sted,<br />
hvor de gjorde ophold for natten, udtrykte en venligsindet præst sin frygt ved at vise Luther<br />
billedet af en italiensk reformator, som havde lidt martyrdøden. Næste dag fik de at vide, at<br />
Luthers skrifter var blevet lyst i band i Worms. Kejserlige udsendinge pålagde folk at<br />
aflevere de forbudte skrifter til myndighederne. Kejserens herold frygtede for Luthers<br />
sikkerhed og spurgte derfor, om han stadig ville fortsætte rejsen. Han svarede: „Om jeg så<br />
bliver belagt med interdikt i hver eneste by, vil jeg dog fortsætte.“10 {MBF 122.2}<br />
I Erfurt blev Luther modtaget med æresbevisninger. Omgivet af beundrende skarer gik<br />
han gennem de gader, hvor han så ofte havde gået med tiggerposen. Han besøgte sin<br />
klostercelle og tænkte på de kampe, hvor det lys, som nu overstrømmede Tyskland, først<br />
havde omstrålet ham. Han blev indstændigt opfordret til at prædike. Og skønt det var blevet<br />
forbudt, gav herolden ham <strong>till</strong>adelse, og den munk, som engang havde været klostrets slave,<br />
besteg nu prædikestolen. {MBF 122.3}<br />
For en stor forsamling talte han ud fra Jesu ord: „Fred være med jer!“ „Filosoffer,<br />
doktorer og skribenter,“ sagde han, „har forsøgt at lære mennesker, hvordan de skal opnå et<br />
evigt liv, og det er ikke lykkedes for dem. Nu skal jeg fortælle jer hvordan: Gud har oprejst<br />
et menneske fra de døde, vor Herre Jesus Kristus, for at han skulle overvinde døden,<br />
udrydde synden og lukke Helvedes porte. Dette er frelsens værk. Kristus har sejret! Dette er<br />
det glade budskab, og vi er frelst ved ham og ikke ved vore egne gerninger. Vor Herre Jesus<br />
Kristus sagde: ‘Fred være med jer! Se mine hænder.’ Det vil sige: Se, o menneske, at det er<br />
mig, mig alene, som har borttaget din synd og løskøbt dig; og nu har du fred, siger<br />
Herren.“ {MBF 122.4}<br />
Han fortsatte, idet han viste dem, at sand tro vil vise sig i et helligt liv. „Da Gud nu har<br />
frelst os, så lad os leve sådan, at han kan godkende det. Er du rig? Så lad din rigdom blive<br />
brugt til at dække de fattiges fornødenheder. Er du fattig? Så lad din tjeneste være nyttig for<br />
de rige. Hvis dit arbejde kun gavner dig selv, er den tjeneste, du foregiver at vise Gud, en<br />
løgn.“11 {MBF 123.1}<br />
Folk lyttede som tryllebundne. Livets brød blev uddelt til disse hungrende sjæle. Kristus<br />
blev hævet højt over paver og præster, kejsere og konger. Luther talte ikke om sin egen<br />
92
Change language