Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 28—Regnskabets time<br />
Profeten Daniel siger: „Da så jeg dette: Troner blev s<strong>till</strong>et frem og en gammel af dage tog<br />
sæde; hans klæder var hvide som sne, og håret på hans hoved var rent som uld. Hans trone<br />
var flammer af ild, dens hjul var luende ild. En flod af ild strømmede frem og løb ud foran<br />
ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat,<br />
bøgerne blev åbnet.“1 {MBF 385.1}<br />
I et syn så profeten den store, højtidelige dag, da alle menneskers liv og karakter skal<br />
undersøges af al jordens Dommer, „når han gengælder mennesket, hvad det har gjort.“ Den<br />
gamle af dage er Gud Fader. Som salmisten siger: „Før bjergene fødtes, før jorden og<br />
verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud.“2Ham, alt levendes ophav og al lovs<br />
udspring er det, der skal føre forsæde i dommen. Og titusinder af hellige engle er tjenere og<br />
vidner ved den høje domstol. {MBF 385.2}<br />
„I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn;<br />
han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og<br />
kongerige blev givet ham; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er<br />
et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde.“3Det er<br />
ikke Kristi andet komme til jorden, som beskrives her. Han kommer til den gamle af dage i<br />
himlen for at modtage herredømme og ære og kongerige, som vil blive givet ham ved<br />
afslutningen af hans gerning som mellemmand. Det er dette komme og ikke hans genkomst<br />
til jorden, som profetien forudsagde ville finde sted ved slutningen af de 2.300 dage i 1844.<br />
Ledsaget af himmelske engle går vor store Ypperstepræst ind i det Allerhelligste og træder<br />
frem for Gud for at begynde på den sidste del af sin tjeneste for menneskene — at foretage<br />
den undersøgende retshandling og gøre soning for alle, der viser sig at være berettigede til<br />
dens goder. {MBF 385.3}<br />
I den symbolske tjeneste var det kun dem, der var kommet frem for Gud med bekendelse<br />
og anger, og hvis synder var overført til helligdommen ved syndofrets blod, der havde del i<br />
tjenesten på forsoningsdagen. Således også ved den sidste store og undersøgende<br />
retshandling, hvor kun de mennesker, der har bekendt sig til at være Guds børn, vil få deres<br />
sag taget op til bedømmelse. Dommen over de gudløse er en sag for sig og vil finde sted på<br />
et senere tidspunkt. „For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder<br />
med Guds hus; men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem,<br />
der er ulydige mod Guds evangelium?“4 {MBF 386.1}<br />
Det er bøgerne i himlen, hvori menneskers navn og gerninger er indskrevet, der er<br />
afgørende for dommen. Daniel siger: „Retten blev sat, bøgerne blev åbnet.“ Åbenbaringens<br />
forfatter beskriver den samme begivenhed og tilføjer: „Og en anden bog blev åbnet, det er<br />
livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i<br />
bøgerne.“5 {MBF 386.2}<br />
300
Change language