Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
den lovgivende forsamlings påbud erklærede, at der ikke fandtes nogen Gud, og hvis hele<br />
befolkning i hovedstaden og et stort flertal uden for denne, kvinder såvel som mænd,<br />
dansede og sang af glæde over at modtage denne erklæring.“9 {MBF 218.5}<br />
Også det kendetegn, som tidligere havde været typisk for Sodoma, passede på <strong>Fra</strong>nkrig.<br />
Under revolutionen var der en moralsk fordærvelse, som kunne måle sig med den, der<br />
bragte ødelæggelse over Sodoma og de omliggende byer. Også historikerne omtaler<br />
<strong>Fra</strong>nkrigs ateisme og usædelighed som beskrevet i profetien: „Nært knyttet til disse love om<br />
religionen var den lov, som reducerede ægteskabet — den helligste forpligtelse mennesker<br />
kan påtage sig, og hvis varighed sikrest fører til stabilitet i samfundet — til en kortvarig<br />
borgerlig kontrakt, som to mennesker kunne indgå og ophæve efter forgodtbefindende. …<br />
Hvis djævle havde forsøgt at finde det bedste middel til at tilintetgøre alt, hvad der er smukt<br />
og varigt i hjemlivet og samtidig sikre, at den fortræd, de ville gøre, skulle overføres fra det<br />
ene slægtled til det andet, kunne de ikke have udtænkt en bedre plan end denne fornedrelse<br />
af ægteskabet. … Sophie Arnould, som var berømt for sit vid, beskrev det republikanske<br />
ægteskab som ‘utroskabens sakramente.’ “10 {MBF 219.1}<br />
„Hvor også deres Herre blev korsfæstet.“ Denne del af profetien blev også opfyldt i<br />
<strong>Fra</strong>nkrig. I intet andet land havde fjendskabet mod Kristus vist sig mere tydeligt. Under den<br />
forfølgelse, som <strong>Fra</strong>nkrig havde iværksat mod evangeliets forkyndere, blev Kristus<br />
korsfæstet i sine disciples skikkelse. {MBF 219.2}<br />
I århundreder var de helliges blod blevet udgydt. Mens valdenserne døde på Piemontes<br />
bjerge som vidner om „Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd,“ havde <strong>Fra</strong>nkrigs albigensere<br />
aflagt et lignende vidnesbyrd om sandheden. Under reformationen var de blevet dræbt under<br />
frygtelige pinsler. Konger og adelige, kvinder af fornem byrd, nationens fornemste havde<br />
frydet sig over martyrernes lidelser. De tapre huguenotter, der kæmpede for de rettigheder,<br />
som menneskehjertet værdsætter højest, havde udgydt deres blod på mange slagmarker,<br />
protestanterne blev betragtet som fredløse, der blev sat en pris på deres hoved, og de blev<br />
jaget som vilde dyr. {MBF 219.3}<br />
„Menigheden i ørkenen,“ de få efterkommere af de tidligere kristne, som stadig boede i<br />
<strong>Fra</strong>nkrig i det attende århundrede og skjulte sig i de sydlige bjerge, holdt stadig fast ved<br />
deres fædres tro. Hvis de vovede ved nattetid at mødes på en bjergside eller en ensom hede,<br />
blev de jaget af dragoner og slæbt bort til et livsvarigt slaveri i galejerne. De ædleste og<br />
mest intelligente franskmænd blev lagt i lænker og torteret sammen med røvere og<br />
mordere.1111 Andre fik en mere barmhjertig behandling, idet de koldblodigt blev skudt, når<br />
de ubevæbnede og hjælpeløse faldt på knæ for at bede. Hundreder af gamle mænd,<br />
forsvarsløse kvinder og uskyldige børn blev efterladt døde på mødestederne. Den, som rejste<br />
gennem de bjergegne og skove, hvor de plejede at mødes, kunne ofte finde „grønsværen<br />
plettet af lig for hvert fjerde skridt, og døde kroppe hængende i træerne.“ Deres land, der var<br />
169
Change language