Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 15—Den franske revolution<br />
I det sekstende århundrede havde reformationen med fremlæggelsen af en åben biblel<br />
prøvet at vinde indpas i alle Europas lande. Nogle nationer hilste den velkommen som et<br />
sendebud fra himlen. I andre lande lykkedes det næsten pavedømmet at forhindre den i at<br />
trænge ind, og de opløftende virkninger af kendskab til Bibelen blev næsten helt lukket ude.<br />
I ét land blev lyset, skønt det fik indpas, ikke forstået af mørket. I århundreder kæmpede<br />
sandhed og vildfarelse om magten. Til sidst sejrede ondskaben, og himlens sandhed blev<br />
lukket ude. „Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede<br />
mørket frem for lyset.“1Nationen blev overladt til at høste resultaterne af det valg, den<br />
havde foretaget. Påvirkningen fra Guds ånd blev fjernet fra et folk, som havde foragtet hans<br />
nåde. Ondskaben fik lov til at udfolde sig fuldt ud — og hele verden så resultatet af<br />
forsætlig afvisning af lyset. {MBF 215.1}<br />
Århundreders krig mod Bibelen i <strong>Fra</strong>nkrig kulminerede i revolutionen. Dette frygtelige<br />
oprør var ikke andet end et resultat af romerkirkens undertrykkelse af Den hellige Skrift (se<br />
noter). Det var den mest slående illustration, verden nogensinde har set, af resultatet af<br />
Roms politik — en illustration af de resultater, som den romerske kirkes lære havde haft<br />
kurs mod gennem mere end 1.000 år. Profeterne havde forudsagt, at Bibelen ville blive<br />
undertrykt i perioden med pavens overherredømme. Og Åbenbaringens Bog henviser til de<br />
frygtelige resultater, der ville hobe sig op og især ramme <strong>Fra</strong>nkrig som følge af<br />
„lovløshedens menneskes“ herredømme {MBF 215.2}<br />
Herrens engel sagde: „De skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder. Og jeg vil<br />
sætte mine to vidner til at profetere i tolv hundrede og tres dage, klædt i sæk. … Når de har<br />
fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre<br />
over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn<br />
er Sodoma og Egypten, … Og de, der bor på jorden, skal glæde sig over det og juble og<br />
sende hinanden gaver; for disse to profeter havde været en plage for dem, der bor på<br />
jorden.“2 {MBF 216.1}<br />
De perioder, som nævnes her — 42 måneder og 1.260 dage — er identiske og<br />
repræsenterer det tidsrum, da Kristi menighed skulle undertrykkes af romerkirken. De 1260<br />
år, i hvilke paven havde magten, begynder i 538 og måtte derfor ende i 1798 (se noter). På<br />
det tidspunkt trængte en fransk hær ind i Rom og tog paven til fange, og han døde i<br />
landflygtighed. Skønt der snart efter blev valgt en ny pave, har det pavelige hierarki aldrig<br />
senere været i stand til at udøve sin tidligere magt. {MBF 216.2}<br />
Forfølgelsen af menigheden fortsatte ikke gennem alle de 1.260 år. Gud havde<br />
medlidenhed med menneskene og afkortede denne prøvelse. Da Jesus forudsagde den „store<br />
trængsel“, som menigheden ville blive udsat, for sagde han: „Hvis de dage ikke afkortedes,<br />
166
Change language