Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
had, kappestrid, fjendskab, oprør og mord. Og den kristne verden synes at betragte disse ting<br />
som bestemt af Gud og uundgåelige. Satan søger bestandig at besejre Guds børn ved at<br />
nedbryde de skranker, der skiller dem fra verden. Det gamle Israel blev lokket til at synde,<br />
da de søgte omgang med hedningerne, skønt det var dem forbudt. På lignende måde føres<br />
vor tids Israel på afveje. Denne verdens gud har blindet de vantro, „så de ikke ser lyset, der<br />
stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.“3Hver den, der ikke<br />
er en afgjort Kristi tjener, er Satans tjener. Den ikke-omvendte nærer kærlighed til synden<br />
og er tilbøjelig til at undskylde den. Den omvendte hader synden og gør beslutsomt<br />
modstand mod den. Når kristne vælger de gudløses og vantros selskab, udsætter de sig for<br />
fristelse. Satan skjuler sig og trækker ubemærket sit bedrageriske slør over deres øjne. De<br />
forstår ikke, at et sådant selskab vil gøre dem fortræd, og de bliver mere og mere<br />
forblindede, idet de hele tiden efterligner verden i karakter, ord og gerning. {MBF 407.3}<br />
Efterligning af verdslige skikke omvender kirken til verden, aldrig verden til Kristus.<br />
Fortrolighed med synden vil uvægerligt få den til at virke mindre frastødende. Den, som<br />
vælger at omgås Satans tjenere, vil snart holde op at frygte deres herre. Når vi kommer ud<br />
for prøvelser på pligtens vej, som Daniel gjorde ved kongens hof, kan vi være sikre på, at<br />
Gud vil beskytte os; men hvis vi selv udsætter os for fristelse, vil vi før eller siden falde for<br />
den. {MBF 408.1}<br />
Fristeren benytter sig med størst held af dem, som ingen mistænker for at være under<br />
hans indflydelse. Begavede, højt uddannede mennesker beundres, som om disse egenskaber<br />
kunne erstatte gudsfrygt eller berettige nogen til Guds velbehag. Begavelse og kultur er<br />
gaver fra Gud, men hvis de tager den plads, gudsfrygten skulle have, og i stedet for at føre<br />
sjælen nærmere til Gud fører den bort fra ham, bliver de en forbandelse og en snare. Mange<br />
mener, at alt, hvad der ligner belevenhed og dannelse, på en eller anden måde må have<br />
forbindelse med Kristus. Det er en meget stor vildfarelse. Disse egenskaber bør en kristen<br />
eje, for de har stor indflydelse til gavn for sand kristendom. Men de må indvies til Gud,<br />
ellers er de redskaber for den Onde. Mangt et kultiveret og behageligt menneske, som aldrig<br />
ville nedlade sig til det, man forstår ved en umoralsk handling, er kun et forfinet redskab i<br />
Satans hånd. Et sådant menneskes underfundige, bedrageriske indflydelse gør ham til en<br />
farligere fjende af Kristi sag end den uvidende og ukultiverede. {MBF 408.2}<br />
Ved indtrængende bøn og <strong>till</strong>id til Gud opnåede Salomo en visdom, der vakte verdens<br />
undren og beundring. Men da han vendte sig bort fra kilden til sin styrke og stolede på sig<br />
selv, blev han et bytte for fristelse. De vidunderlige evner, som blev skænket den viseste af<br />
alle konger, gjorde ham til et mere effektivt redskab for sjælefjenden. {MBF 408.3}<br />
Skønt Satan hele tiden søger at få de kristne til at glemme det, bør de altid huske, at de de<br />
skal kæmpe „ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod<br />
318
Change language