Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
ydmyghed: „Stød i hornet på Zion, opløft krigsråb på mit hellige bjerg, så alle landets<br />
indbyggere skælver, for Herrens dag kommer! Mulmets og mørkets dag er nær.“ „Udråb en<br />
hellig faste, udråb en sørgefest! I skal samle folket og hellige forsamlingen; I skal bringe de<br />
ældste sammen og samle børn og spæde. Brudgommen må forlade kammeret, bruden sit<br />
brudekammer. Mellem forhallen og alteret skal præsterne, Herrens tjenere, græde.“ {MBF<br />
249.4}<br />
„Selv nu siger Herren: Vend om til mig af hele jeres hjerte med faste, gråd og klage!<br />
Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren, jeres Gud! For han er nådig<br />
og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab; han kan fortryde ulykken.“52 {MBF 249.5}<br />
For at forberede et folk til at bestå på Herrens dag, skulle et stort arbejde med reformer<br />
gennemføres. Gud så, at mange af dem, som foregav at tro på ham, ikke „byggede på“<br />
evigheden, og i sin nåde ville han sende dem en advarsel, der kunne vække dem af deres<br />
sløvhed og få dem til at forberede sig på Herrens komme. {MBF 250.1}<br />
Denne advarsel finder vi i Johannes’ Åbenbarings 14. kapitel. Her er et trefoldigt<br />
budskab, der forkyndes af engle — og straks derefter kommer Menneskesønnen for at høste<br />
„jordens høst.“ Den første af disse advarsler forkynder den forestående dom. Profeten så en<br />
engel flyve „midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem,<br />
der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med<br />
høj røst: Frygt Gud og giv ham ære; for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som<br />
har skabt himmel og jord og hav og kilder.“53 {MBF 250.2}<br />
Dette budskab erklæres at være en del af „det evige evangelium.“ At forkynde evangeliet<br />
er ikke overladt til engle, men til mennesker. Hellige engle har ledet de store bevægelser for<br />
at frelse mennesker; men selve forkyndelsen er blevet overladt til Kristi tjenere på<br />
jorden. {MBF 250.3}<br />
Gudfrygtige mænd skulle i lydighed mod Guds befalinger og læren af hans ord forkynde<br />
denne advarsel for verden. De havde givet agt på „profeternes tale,“ den „lampe, der skinner<br />
på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.“54De<br />
havde søgt kundskab om Gud mere end skjulte skatte, „for det er bedre at erhverve den end<br />
sølv, og den giver større udbytte end guld.“55Og Herren åbenbarede dem store ting om sit<br />
rige. „De, der frygter Herren, har fællesskab med ham, gennem sin pagt vejleder han<br />
dem.“56 {MBF 250.4}<br />
Det var ikke de lærde teologer, der havde forståelse for denne sandhed og påtog sig at<br />
forkynde den. Havde de været trofaste vægtere og gransket Bibelen flittigt under bøn, ville<br />
de have vidst, hvilken time på natten det var. Profetierne ville have belært dem om de<br />
forestående begivenheder. Men de indtog ikke en sådan s<strong>till</strong>ing, og budskabet blev forkyndt<br />
af mere ydmyge mænd. Jesus sagde: „I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal<br />
195
Change language