Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Profeten påpeger de regler for gudsdyrkelsen, der er blevet svigtet: „Dine ruiner fra<br />
fortiden skal genopbygges. Du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den,<br />
som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt. Hvis du tager dig i vare på<br />
sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og<br />
Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel<br />
og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren.“6Også denne profeti angår<br />
vor tid. Der skete et brud på Guds lov, da romerkirken ændrede sabbatten. Men nu er tiden<br />
kommet, da den guddommeligt indstiftede hviledag skal genindføres. Bruddet skal<br />
repareres, og mange generationers grundvold skal genrejses. {MBF 364.4}<br />
I sin uskyld i det hellige Eden holdt Adam den hviledag, Skaberen havde velsignet og<br />
helliget, og det samme gjorde den faldne, men angrende Adam, efter at han var fordrevet fra<br />
sit lykkelige hjem. Den blev helligholdt af alle patriarkerne lige fra Abel til Noa, Abraham<br />
og Jakob. Da Guds udvalgte folk var trælle i Egypten, mistede mange kendskabet til Guds<br />
lov, fordi de levede blandt afgudsdyrkere. Men da Herren befriede Israel, forkyndte han i<br />
ærefrygtindgydende majestæt sin lov for det forsamlede folk, så de kunne kende hans vilje<br />
og for altid frygte og adlyde ham. {MBF 364.5}<br />
<strong>Fra</strong> dengang til i dag er kendskabet til Guds lov blevet bevaret på jorden, og det fjerde<br />
buds sabbat er blevet helligholdt. Skønt det lykkedes „lovløshedens menneske“ at træde<br />
Guds hellige dag under fode, fandtes der, selv da hans magt var størst, trofaste mennesker,<br />
som i skjul på afsides steder viste den ærefrygt. Siden reformationen har der i hver eneste<br />
generation været nogle, der holdt fast ved sabbattens helligholdelse. Trods modstand og<br />
forfølgelse er der hele tiden blevet bragt vidnesbyrd om Guds lovs evige gyldighed og om<br />
den hellige pligt til at holde sabbat på den dag, der blev indstiftet ved skabelsen. {MBF<br />
365.1}<br />
Disse sandheder, der i Åbenbaringen 14 forkyndes i forbindelse med „det evige<br />
evangelium,“ skal kendetegne Kristi menighed, når han kommer igen. For som et resultat af<br />
det trefoldige budskab forkyndes det: „Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som<br />
holder fast ved Guds bud og ved troen på Jesus.“ Dette er det sidste budskab, der skal<br />
forkyndes før Herrens genkomst. Umiddelbart efter dets forkyndelse så profeten<br />
Menneskesønnen komme i herlighed for at høste jordens høst. {MBF 365.2}<br />
De, der tog imod lyset om helligdommen og Guds lovs uforanderlighed, blev fyldt af<br />
glæde og forundring, da de så skønheden og harmonien i det system af sandheder, som de<br />
havde fået forståelsen af. De ønskede, at det lys, der var så dyrebart for dem selv, skulle<br />
gives videre til alle kristne. De kunne ikke tro andet, end at det ville blive modtaget med<br />
glæde. Men mange, der hævdede at være Kristi disciple, var ikke glade for en sandhed, der<br />
ville s<strong>till</strong>e dem i modsætning til verden. Lydighed mod det fjerde bud krævede et offer, som<br />
de fleste veg tilbage for at bringe. {MBF 365.3}<br />
284
Change language