21.04.2023 Views

Fra Monarki till Anarchi

Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.

Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />

afdelinger, stod det gyldne røgelsesalter, hvorfra røgen daglig opsteg til Gud sammen med<br />

Israels bønner. {MBF 331.3}<br />

I det Allerhelligste stod arken — en kiste af kostbart træ overtrukket med guld. I den lå<br />

de to stentavler, hvorpå Gud havde skrevet de ti bud. Oven på arken var nådestolen, som<br />

dannede låget på den hellige kiste. Det var et pragtfuldt stykke arbejde. På låget stod to<br />

keruber. Både låget og keruberne var af massivt guld. I denne afdeling åbenbarede Gud sig i<br />

herlighedens sky mellem keruberne, {MBF 331.4}<br />

Da jøderne havde bosat sig i Kana’an, blev tabernaklet afløst af Salomos tempel. Skønt<br />

denne bygning var permanent, og målene var større, var den bygget i samme proportioner<br />

og udstyret på samme måde. Bortset fra den tid, da templet lå i ruiner på Daniels tid, havde<br />

helligdommen denne skikkelse, indtil den i år 70 blev ødelagt af romerne. Dette er den<br />

eneste jordiske helligdom, Bibelen omtaler. Hebræerbrevet siger, at det er den første pagts<br />

helligdom. Men har den nye pagt ingen helligdom? {MBF 332.1}<br />

De, der søgte efter sandheden, gav sig igen til at studere Hebræerbrevet — og de indså, at<br />

de ord, som her allerede er citeret, forudsætter, at der også findes en helligdom i den nye<br />

pagt. Hebræerbrevets forfatter skriver: „Nu havde også den første pagt sine forskrifter for<br />

gudstjenesten og sin helligdom.“ Brugen af ordet „også“ viser, at han tidligere har omtalt<br />

denne helligdom. De slog op i begyndelsen af det foregående kapitel og læste: „Hovedsagen<br />

i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den<br />

Højestes trone i himlene og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som<br />

Herren selv og ikke noget menneske har rejst.“4 {MBF 332.2}<br />

Her skildres den nye pagts helligdom. Den første pagts helligdom var opført af<br />

mennesker, for den byggede Moses, men denne helligdom er rejst af Herren selv. I den<br />

første helligdom forrettede de jordiske præster deres tjeneste, men i denne helligdom gør<br />

Kristus, vor store ypperstepræst, tjeneste ved Guds højre hånd. Den ene helligdom var på<br />

jorden, den anden i himlen. {MBF 332.3}<br />

Det tabernakel, Moses opførte, blev bygget efter et forbillede. Herren sagde til ham: „I<br />

skal lave den nøjagtigt efter det forbillede af boligen og dens udstyr, jeg viser dig.“ Og<br />

befalingen blev gentaget: „Sørg for at lave det efter det forbillede, du fik at se på<br />

bjerget.“5Hebræerbrevets forfatter siger også, at det første tabernakel var „et billede på den<br />

nuværende tid. Der frembæres gaver og ofre;“ endvidere at det Hellige og det Allerhelligste<br />

var „efterligninger af det, der er i himlene,“ at præsterne, der frembar offergaver efter lovens<br />

forskrift, gjorde tjeneste ved en helligdom, der var „en efterligning og en skygge af den<br />

himmelske,“ og at Kristus ikke gik „ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er<br />

en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Gud til gavn<br />

for os.“6 {MBF 332.4}<br />

259

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!