Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Den himmelske helligdom, hvor Kristus gør tjeneste for os, er det store forbillede for den<br />
helligdom, Moses byggede. Gud gav sin ånd til de mennesker, der byggede den jordiske<br />
helligdom. Den kunstneriske dygtighed, der fremgik af dens konstruktion, var en<br />
manifestation af guddommelig visdom. Væggene så ud som massivt guld og kastede lyset<br />
fra den syvarmede guldlysestage i alle retninger. Skuebrødsbordet og røgelsesalteret<br />
skinnede som det poleret guld. De pragtfulde tæpper, der dannede loftet, havde indvævede<br />
engle i violet og rødt purpurgarn, der gjorde stedet endnu skønnere. Bag det andet forhæng<br />
var den hellige Shekinah, den synlige åbenbarelse af Guds herlighed. Her kunne ingen<br />
anden end ypperstepræsten komme uden at miste livet. {MBF 333.1}<br />
Den uforlignelige herlighed i det jordiske tabernakel var for det menneskelige øje en<br />
afspejling af herligheden i det himmelske tempel, hvor Kristus, som er gået forud for os,<br />
forretter tjeneste for os foran Guds trone. Selv den mest pragtfulde bygning, mennesker<br />
nogen sinde har opført, kunne kun give et svagt billede af det store og herlige sted, hvor<br />
Kongernes Konge har sin bolig, og hvor tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder<br />
står foran ham.7Det er et tempel, som er fyldt med herligheden fra den evige trone, hvor<br />
seraferne, dets lysende vogtere, tilhyller deres ansigter i tilbedelse. Men ved hjælp af den<br />
jordiske helligdom lærte menneskene alligevel betydningsfulde sandheder om den himmelsk<br />
helligdom og den store gerning for menneskenes frelse, som udføres dér. {MBF 333.2}<br />
De hellige steder i den himmelske helligdom repræsenteres af de to afdelinger i<br />
helligdommen på jorden. Da apostlen Johannes i et syn fik lov til at se Guds hellige tempel i<br />
himlen, så han, at „foran tronen stod der syv brændende fakler.“8Han så en engel „med et<br />
røgelseskar af guld, og han fik givet meget røgelse for at lægge den på guldalteret foran<br />
tronen sammen med alle de helliges bønner.“9Her fik profeten lov at se den første afdeling i<br />
den himmelske helligdom. Han så „syv brændende fakler“ og et guldalter, og dette svarede<br />
til guldlysestagen og røgelsesalteret i den jordiske helligdom. „Og Guds tempel i himlen<br />
blev åbnet“ endnu engang10, og han så det allerhelligste inden for det indre forhæng. Her så<br />
han „hans pagts ark,“ som er repræsenteret ved den hellige kiste, Moses lod frems<strong>till</strong>e til at<br />
indeholde Guds lov. {MBF 333.3}<br />
De, der studerede dette emne, fandt således ubestridelige beviser på eksistensen af en<br />
helligdom i himlen. Moses byggede den jordiske helligdom efter det forbillede, der blev vist<br />
ham. Hebræerbrevets forfatter hævder, at dette forbillede var den sande helligdom, der<br />
findes i himlen. Og Johannes bevidner, at han så den i himlen. {MBF 333.4}<br />
I det himmelske tempel, hvor Gud har sin bolig, er hans trone grundlagt på retfærdighed<br />
og dom. I det Allerhelligste findes hans lov, som er retfærdighedens store målestok, efter<br />
hvilken hele menneskeden skal dømmes. Arken, der rummer lovens tavler, er dækket af<br />
nådestolen, og foran den frembærer Kristus sit blod på synderens vegne. Således<br />
symboliseres foreningen af retfærdighed og nåde i frelsesplanen. Denne forening kunne<br />
260
Change language