Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Mødre glemte deres børn og gik omkring med krucifikser. Uheldigvis søgte mange tilflugt i<br />
kirkerne; men forgæves blev sakramentet vist frem; forgæves klyngede de stakkels<br />
mennesker sig til altrene; helgenbilleder, præster og befolkning blev begravet sammen.“<br />
Man mener, at 90.000 mistede livet på denne skæbnesvangre dag. {MBF 245.4}<br />
Femogtyve år senere indtraf det næste af alle de tegn, som omtales i profetien —<br />
formørkelsen af sol og måne. Det var så meget mere påfaldende, som tidspunktet for<br />
profetiens opfyldelse var blevet nøjagtigt forudsagt. Da Jesus på Oliebjerget for sine disciple<br />
beskrev kirkens lange trængselstid — de 1260 års forfølgelse, som han lovede skulle blive<br />
forkortet — og derefter omtalte forskellige begivenheder, som skulle gå forud for hans<br />
genkomst, angav han, på hvilket tidspunkt den første skulle finde sted: „I de dage, efter den<br />
trængsel, skal solen formørkes og månen ikke skinne.“34De 1260 dage (eller år) udløb i<br />
1798. Et kvart århundrede tidligere var forfølgelserne næsten ophørt. Efter denne<br />
trængselstid skulle solen, ifølge Kristi ord, formørkes. Den 19. maj 1780 gik denne profeti i<br />
opfyldelse. {MBF 246.1}<br />
„Som et af de mærkeligste og indtil dato uopklarede fænomener … står den mørke dag<br />
den 19. maj 1780 — en højst uforklarlig formørkelse af hele den synlige himmel og<br />
atmosfære over New England.“35 {MBF 246.2}<br />
Et øjenvidne, som boede i Massachusetts, har beskrevet begivenheden således: „Om<br />
morgenen skinnede solen klart, men snart blev den dækket af sorte, truende skyer. Det<br />
lynede og tordnede, og der faldt lidt regn. Ved nitiden blev skyerne tyndere og fik et<br />
messingeller kobberagtigt skær. Jord, klipper, træer, huse, vand og mennesker så forandrede<br />
ud i dette mærkelige, overnaturlige lys. Få minutter senere bredte en tyk, sort sky sig over<br />
hele himlen undtagen en smal kant langs horisonten, og det blev lige så mørkt som normalt<br />
en sommeraften klokken ni. … {MBF 246.3}<br />
Ængstelse, rædsel og ærefrygt greb menneskers sind. Kvinder stod i døren og stirrede ud<br />
på det mørke landskab; mænd vendte hjem fra deres arbejde på marken; tømreren forlod sit<br />
værksted, smeden sin esse og købmanden sin disk. Skolerne lukkede, og skræmte børn<br />
skyndte sig hjem. Rejsende søgte ly i nærmeste gård. ‘Hvad vil der ske?’ spurgte alle med<br />
skælvende læber og bævende hjerte. Det var, som skulle en orkan bryde løs — eller som om<br />
alle tings ende var nær. {MBF 246.4}<br />
Der blev tændt lys, og kaminilden blussede lige så klart, som på en måneløs efterårsaften.<br />
… Hønsene satte sig på deres pinde og faldt i søvn. Kvæget samlede sig ved hegnene og<br />
brølede, frøerne kvækkede, fuglene sang deres aftensang, og flagermus tumlede sig i luften.<br />
Men menneskene vidste, at det ikke var nat.“ {MBF 247.1}<br />
„Dr. Nathanael Whittaker, der var præst i Salem, holdt en gudstjeneste i<br />
forsamlingshuset. I sin prædiken sagde han, at mørket var overnaturligt. Menigheder mødtes<br />
192
Change language