Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
overbevise mennesker om synd, at vække dem, der stadig sover på grænsen til Helvede.<br />
Paulus erklærer, at ‘det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse,’ og først når et<br />
menneske er overbevist om synd, kan det virkelig føle sit behov for Kristi forsonende blod.<br />
… ‘De raske har ikke brug for læge, men de syge,’ siger Herren selv. Det er altså urimeligt<br />
at tilbyde læge til dem, der er raske, eller bilder sig ind at være det. Først må de overbevises<br />
om, at de er syge; ellers vil de ikke takke dig for dine anstrengelser. Lige så urimeligt er det<br />
at tilbyde Kristus til dem, hvis hjerte er rask, fordi det endnu aldrig har været<br />
knust.“22 {MBF 213.3}<br />
Mens Wesley således prædikede Guds nådes evangelium, søgte han ligesom sin Mester<br />
at „løfte loven til højhed og ære“. Med troskab udrettede han den gerning, Gud havde givet<br />
ham, og vidunderlige var de resultater, han fik lov at se. Ved afslutningen af sit mere end<br />
firs år lange liv — over et halvt århundrede heraf tilbragt som rejsemissionær — talte hans<br />
erklærede tilhængere mere end en halv million. Men de fleste af dem, der gennem hans<br />
gerning blev hævet op fra syndens ødelæggelse og nedværdigelse til et renere liv, vil aldrig<br />
blive kendt, før de frelstes store skare engang skal samles i Guds rige. Hans liv blev en<br />
uvurderlig lære for alle kristne. Gid denne Kristi tjeners tro og ydmyghed, utrættelige<br />
nidkærhed og selvopofrelse måtte genspejles i kirkerne i dag! {MBF 213.4}<br />
165
Change language