Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
trofasthed. Kun den levende takker dig, som jeg gør det i dag.“35Den populære teologi<br />
siger, at de retfærdige døde er i himlen, hvor de priser Gud med evig tunge, men Ezekias<br />
kunne ikke se nogen herlighed i døden. Salmisten er enig med ham: „Ingen påkalder dig i<br />
døden, hvem takker dig i dødsriget?“ „De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i<br />
stilheden.“36 {MBF 438.2}<br />
På pinsedagen erklærede Peter, at patriarken David „er både død og begravet, og hans<br />
gravsted er hos os den dag i dag.“ „For David steg ikke op til himlene.“37Den<br />
kendsgerning, at David bliver i sin grav indtil opstandelsen, viser, at de retfærdige ikke går<br />
til himlen, når de dør. Det er først ved opstandelsen og som følge af, at Kristus opstod fra de<br />
døde, at David til sidst kan sidde ved Guds højre hånd. {MBF 438.3}<br />
Og Paulus sagde: „For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er<br />
Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som<br />
er sovet hen i Kristus, gået fortabt.“38Hvis de retfærdige gennem fire tusinde år var gået<br />
direkte til himlen, når de døde, hvordan kunne Paulus så sige, at hvis der ikke er nogen<br />
opstandelse, „er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt“? Der ville i så fald ikke<br />
være brug for nogen opstandelse. {MBF 438.4}<br />
Martyren Tyndale sagde med henvisning til de dødes tilstand: „Jeg tilstår åbent og ærligt,<br />
at jeg ikke er overbevist om, at de allerede er i den store herlighed, som Kristus er i, eller<br />
som Guds udvalgte engle er i. Det er heller ikke nogen trosartikel for mig. For hvis det var<br />
tilfældet, må forkyndelsen af kødets opstandelse være et tomt budskab.“39 {MBF 438.5}<br />
Det er en ubestrideligt kendsgerning, at håbet om evig salighed lige efter døden har ført<br />
til, at mange ignorerer Bibelens lære om opstandelsen. Dr. Adam Clarke bemærker denne<br />
tendens og siger: „Det ser ud til, at de første kristne har anset læren om opstandelsen for at<br />
have langt større betydning, end man gør nu! Hvad kan det skyldes? Apostlene talte hele<br />
tiden om den og opildnede derved Guds disciple til flid, lydighed og frejdighed. Og deres<br />
efterfølgere i vore dage taler kun sjældent om den! Apostlene prædikede derom, og de første<br />
kristne troede på den; og som vi prædiker, tror vore tilhørere. I hele evangeliet er der ingen<br />
læresætning, der lægges mere vægt på; og i den nutidige forkyndelse er der ingen<br />
læresætning, der behandles med større forsømmelse.“40 {MBF 439.1}<br />
Og således er det fortsat, indtil den kristne verden næsten har tabt denne herlige sandhed<br />
om opstandelsen af syne. En kendt teologisk forfatter kommenterer Paulus’ ord i 1 Thess<br />
4,13-18 således: „Som en sand kilde til trøst erstatter læren om de retfærdiges udødelighed<br />
enhver tvivlsom lære om Herrens genkomst. Når vi dør, henter Herren os. Det er det, vi<br />
håber og venter på. De døde er allerede indgået i herligheden. De venter ikke på, at basunen<br />
skal melde timen for deres dom og salighed.“ {MBF 439.2}<br />
341
Change language