Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
forme dem efter sin egen herlige skikkelse. Den dødelige, forkrænkelige, alt andet en pæne<br />
skikkelse, engang vanhelliget af synd bliver fuldkommen, smuk og udødelig. Alle skavanker<br />
og misdannelser efterlades i graven. De frelste, der igen får adgang til livets træ i det Eden,<br />
de mistede for så længe siden, vil „vokse op“27til menneskeracens fulde statur i dens<br />
oprindelige herlighed. De sidste spor af syndens forbandelse fjernes, og Kristi trofaste<br />
tilhængere vil fremstå i skønhed som Herren vor Gud og i ånd, sjæl og legeme reflektere<br />
deres herres perfekte væsen. Hvilken vidunderlig frelse! Talt om og håbet på så længe, set<br />
hen til med ivrig forventning, men aldrig helt forstået. {MBF 520.2}<br />
De levende retfærdige forvandles „i et nu, i et øjeblik.“ Ved lyden af Guds stemme blev<br />
de herliggjort. Nu bliver de udødeliggjort og sammen med de opstandne døde bortrykket for<br />
at møde Herren i luften. Engle samler „hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene<br />
ende af himlen til den anden.“ Små børn bliver af hellige engle lagt i deres mødres arme.<br />
Venner, som døden så længe har adskilt, bliver forenet for aldrig mere at skilles, og med<br />
glædessange stiger de sammen op til Guds by. {MBF 520.3}<br />
På hver side af skyvognen er der vinger, under den er der levende hjul; og mens vognen<br />
ruller opefter, råber hjulene „Hellig“, vingerne, når de bevæger sig, råber „Hellig“, og den<br />
ledsagende engleskare råber: „Hellig, hellig, hellig er Herren Gud den Almægtige.“ Og de<br />
frelste råber „Halleluja!“ mens vognen fortsætter mod det ny Jerusalem. {MBF 521.1}<br />
Før Frelseren træder ind i Guds by, overrækker han sine tilhængere sejrstegnene og<br />
symbolerne på deres kongelige værdighed. De strålende rækker s<strong>till</strong>es op i en firkant om<br />
deres konge, hvis skikkelse hæver sig majestætisk højt over de frelste og englene. Hans<br />
ansigt lyser over dem med velvilje og kærlighed. Hvert øje i hele den utallige skare er rettet<br />
mod ham. Hvert blik ser hans herlighed, han om hvem det engang blev sagt: „Så<br />
umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker.“28Med sin<br />
højre hånd sætter Jesus herlighedens krone på de sejrendes hoveder. Der er en krone til hver<br />
eneste påført hans eget „nye navn“29og indskriften „Helliget Herren.“ De får også<br />
sejrspalmen og den skinnende harpe. Så — når den ledende engel slår tonen an — slår hver<br />
hånd harpens strenge med øvet greb og frembringer sød musik i smukke, melodiske klange.<br />
Alles hjerter bæver af ubeskrivelig fryd, og alle stemmer hæver sig i lovsang til „ham, som<br />
elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk,<br />
til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder.“30 {MBF<br />
521.2}<br />
Foran den genløste skare ligger den hellige by. Jesus åbner perleportene på vid gab og<br />
alle, der har holdt fast ved sandheden, går ind. De ser Guds Paradis, Adams hjem, mens han<br />
var uskyldig. Så høres den stemme, som er smukkere end nogen musik, et menneskeligt øre<br />
nogen sinde har hørt: „Jeres strid er endt. Kom, I som er min faders velsignede og tag det<br />
rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.“ {MBF 521.3}<br />
405
Change language