Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
sin discipel, satte ham i rette for hans hårdhed og sagde: „Menneskesønnen er ikke kommet<br />
for at ødelægge liv, men for at frelse dem.“5Hvilken forskel er der ikke på Kristi ånd og på<br />
hans såkaldte stedfortræders! {MBF 459.1}<br />
Nu viser romerkirken sig fra den pæne side og undskylder sine mange grusomheder. Den<br />
har iklædt sig en kristuslignende klædning, men er stadig den samme. Alle pavedømmets<br />
grundsætninger fra gammel tid lever endnu i dag. De læresætninger, der blev udtænkt i den<br />
mørkeste tid, gælder stadig. Lad ingen bedrage sig selv. Den pavemagt, som protestanterne<br />
nu er så villige til at anerkende, er den samme som beherskede verden på reformationens tid,<br />
da Guds mænd med fare for deres liv stod frem for at afsløre dens uretfærdighed.<br />
Pavedømmet har stadig den samme stolthed og overlegenhed, der gjorde det til herre over<br />
konger og fyrster og gjorde krav på særlige forrettigheder fra Gud. Romerkirkens ånd er<br />
ikke mindre grusom og despotisk nu, end da den sønderknuste menneskelig frihed og<br />
myrdede Guds hellige. {MBF 459.2}<br />
Pavemagten er netop, hvad profetien erklærede, at den skulle blive: de sidste tiders<br />
frafald.6Det hører med til dens politik at spille den rolle, der bedst tjener dens hensigter.<br />
Men under kamæleonens skiftende ydre skjuler den slangens uforanderlige gift. „Man<br />
behøver ikke at overholde et løfte, der er givet til kættere eller personer, der er mistænkt for<br />
kætteri,“7hedder det. Skal denne magt, hvis historie i tusinde år er skrevet med de helliges<br />
blod, nu anerkendes som en del af Kristi kirke? {MBF 459.3}<br />
Det er ikke uden grund, at man i protestantiske lande har hævdet, at katolicismen nu<br />
afviger langt mindre fra protestantismen end tidligere. Der er sket en forandring — men<br />
ikke med pavemagten. Katolicismen ligner virkelig den protestantisme, der eksisterer i dag,<br />
fordi protestantismen i høj grad er degenereret siden reformatorernes tid. {MBF 460.1}<br />
Idet de protestantiske kirker har søgt verdens gunst, er deres øjne blevet blindet af falsk<br />
barmhjertighed. De kan ikke se andet, end at det er rigtigt at tro godt om alt ondt — og det<br />
uundgåelige resultat vil blive, at de til sidst vil tro ondt om alt godt. I stedet for at kæmpe for<br />
den tro, der engang blev overgivet de hellige, er de nu ligefrem ved at undskylde over for<br />
romerkirken, at de har haft en så ukærlig mening om den — og bede om tilgivelse for deres<br />
snæversind. {MBF 460.2}<br />
Der er mange, selv blandt dem, der ikke er gunstigt stemt over for Rom, der ikke ser<br />
nogen større fare ved dens magt og indflydelse. Mange hævder, at middelalderens åndelige<br />
og moralske mørke begunstigede udbredelsen af dens dogmer, overtro og undertrykkelse, og<br />
at den moderne tids større oplysning, almindeligt udbredte viden og voksende fordomsfrihed<br />
i religiøse spørgsmål vil hindre en genoplivelse af intolerancen. Den blotte tanke, at sådanne<br />
tilstande kunne findes i vor oplyste tid, erklæres for latterlig. Det er sandt, at et stort lys<br />
skinner på vor tid, både intellektuelt, moralsk og religiøst. <strong>Fra</strong> Guds Hellige Ords åbne sider<br />
er himmelsk lys blevet udgydt over verden. Men man bør erindre, at jo større lys, der bliver<br />
357
Change language