Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
ubændige hævntørst. Misundelsens og ondskabens, hadets og hævntørstens indestængte<br />
flammer blev på Golgata slynget mod Guds søn, mens hele himlen så til i tavs<br />
rædsel. {MBF 402.2}<br />
Da det store offer var fuldbyrdet, opsteg Jesus til himlen, hvor han nægtede at tage imod<br />
englenes tilbedelse, før han havde fremsat denne bøn: „Fader. jeg vil, at hvor jeg er, skal<br />
også de, som du har givet mig, være hos mig.“6Med usigelig kærlighed og styrke kom<br />
svaret fra Faderens trone: „Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.“7Ikke den mindste<br />
plet fandtes på Jesus, Hans ydmygelse var forbi, hans offer fuldbragt, og der blev givet ham<br />
et navn, som overgår alle andre navne. {MBF 402.3}<br />
Nu var Satans skyld afsløret — der fandtes ingen undskyldning for den. Han havde<br />
afsløret sin sande natur som en løgner og en morder. Det var klart, at hvis han havde fået lov<br />
til at herske over himlens beboere, ville han have brugt de samme metoder, som han<br />
benyttede til at herske over de mennesker, han havde i sin magt. Han havde påstået, at<br />
overtrædelse af Guds lov ville føre til frihed og ophøjelse, men den viste sig at resultere i<br />
trældom og nedværdigelse. {MBF 402.4}<br />
Satans løgnagtige beskyldninger mod Gud og hans styre fremstod nu i deres sande lys.<br />
Han havde beskyldt Gud for at forlange underkastelse og lydighed af sine skabninger blot<br />
for at ophøje sig selv, og han havde erklæret, at Skaberen forlangte selvfornægtelse af alle<br />
andre, men at han selv ikke bragte noget offer. Nu kunne alle se, at universets Herre for at<br />
frelse en falden slægt havde bragt det største offer, kærlighed kunne bringe, for „det var<br />
Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv.“8Det var også klart, at Lucifer havde åbnet<br />
indgangsdøren for synden ved sit begær efter ære og magt, mens Kristus havde ydmyget sig<br />
og været lydig indtil døden for at tilintetgøre synden. {MBF 403.1}<br />
Gud havde vist sin afsky for oprørets principper. Hele himlen så hans retfærdighed<br />
åbenbaret — både i hans fordømmelse af Satan og i menneskets frelse. Lucifer havde<br />
erklæret, at hvis Guds lov var uforanderlig og straffen for at overtræde den ikke kunne<br />
eftergives, måtte enhver, der var ulydig mod loven, for evigt afskæres fra Skaberens gunst.<br />
Han havde hævdet, at den syndige slægt ikke kunne frelses og derfor var hans retmæssige<br />
bytte. Men Kristi død var et argument til menneskets fordel, som ikke kunne omstødes.<br />
Lovens straf ramte ham, der var Gud lig, og mennesket kunne frit tage imod Kristi<br />
retfærdighed, og ved et liv i anger og ydmyghed kunne de besejre Satans magt på samme<br />
måde, som Guds søn havde gjort det. Gud er retfærdig, og han retfærdiggør alle, som tror på<br />
Jesus. {MBF 403.2}<br />
Men det var ikke blot for at frelse mennesket, at Kristus kom til jorden for at lide og dø.<br />
Han kom også for at „løfte loven til højhed og ære.“ Ikke blot denne verdens beboere skulle<br />
betragte loven, som den bør betragtes, men alle verdener i hele universet skulle indse, at<br />
Guds lov er uforanderlig. Hvis lovens krav kunne være tilsidesat, havde Guds søn ikke<br />
314
Change language