21.04.2023 Views

Fra Monarki till Anarchi

Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.

Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />

og da læren om genkomsten blev forkyndt, vakte den kun fordom og vantro.<br />

Adventbudskabet blev i stor udstrækning forkyndt af lægmænd, og det benyttede dets<br />

modstandere som et argument imod det. Ligesom tidligere blev den jævne forkyndelse af<br />

Guds ord mødt med spørgsmålet: „Har måske nogen af rådsherrerne troet på ham, eller<br />

nogen af farisæerne?“ Da man indså, hvor vanskeligt det var at gendrive de argumenter, der<br />

var baseret på de profetiske tidsperioder, var der mange, som formanede folk til ikke at<br />

studere profetierne, idet de sagde, at de profetiske bøger var forseglede og ikke kunne<br />

forstås. Tusinder, der nærede ubetinget <strong>till</strong>id til deres præster, ville ikke lytte til advarslen.<br />

Andre turde ikke tilstå, at de var blevet overbevist om sandheden, fordi de var bange for at<br />

blive „udelukket af synagogen“. Det budskab, Gud havde givet for at prøve og rense<br />

menigheden, åbenbarede kun alt for tydeligt, hvor mange der elskede verden mere end<br />

Kristus. De bånd, der bandt dem til jorden, var stærkere end de bånd, der bandt dem til<br />

himlen. De foretrak at lytte til den verdslige visdoms røst og vendte sig bort fra sandhedens<br />

hjerteransagende budskab. {MBF 305.1}<br />

Idet de nægtede at lytte til den første engels advarsel, afviste de det middel, som himlen<br />

havde tilvejebragt til deres frelse. Med foragt afviste de den nådige budbringer, der ville<br />

have rådet bod på de synder, som skilte dem fra Gud — og med endnu større iver søgte de<br />

verdens venskab. Dette var årsagen til den frygtelige verdslighed, det frafald og den<br />

åndelige død, der prægede kirkesamfundene i 1844. {MBF 305.2}<br />

I Åbenbaringen 14 efterfølges den første engel af en anden, der siger: „Faldet, ja, faldet<br />

er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes<br />

vin.“5Ordet „Babylon“ er afledt af Babel og betyder forvirring. Det bruges i Bibelen som<br />

betegnelse for falsk eller frafalden tro. I Åbenbaringen 17 frems<strong>till</strong>es Babylon som en<br />

kvinde — en skikkelse, der i Bibelen bruges som symbol på menigheden, idet en dydig<br />

kvinde symboliserer en ren menighed og en utugtig kvinde en frafalden menighed. {MBF<br />

305.3}<br />

I Bibelen symboliseres den hellige og varige forbindelse, der eksisterer mellem Kristus<br />

og hans menighed, ved ægteskabet. Herren har forenet sig med sit folk ved en højtidelig<br />

pagt; han har lovet at være deres Gud, og de har lovet kun at tilhøre ham. Han siger: „Jeg<br />

forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed og<br />

barmhjertighed.“6og videre: „Det er mig, der er jeres Herre.“7 {MBF 306.1}<br />

Paulus bruger det samme udtryk, når han siger: „Jeg har trolovet jer med Kristus, og kun<br />

med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru.“8 {MBF 306.2}<br />

Den troløshed, menigheden har vist over for Kristus ved at vende sin <strong>till</strong>id og kærlighed<br />

fra ham og lade kærlighed til alt det verdslige opfylde sjælen, sammenlignes med brud på<br />

ægteskabsløftet. Den synd, Israel begik ved at fjerne sig fra Herren, symboliseres ved<br />

ægteskabsbrud, og Guds vidunderlige kærlighed, som de foragtede, beskrives med disse<br />

239

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!