Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
der ligner den beskrivelse af Guds søn, som Johannes giver i Åbenbaringen 1,13-15. Den<br />
herlighed, der omgiver ham, overgår alt, hvad menneskeøjne hidtil har set. Et triumferende<br />
råb lyder overalt: „Kristus er kommet! Kristus er kommet!“ Folk kaster sig ned og tilbeder<br />
ham, mens han løfter sine hænder og velsigner dem, som Jesus velsignede sine disciple, da<br />
han var på jorden. Hans stemme er mild, dæmpet og melodisk. I et blidt, medfølende<br />
tonefald fremsætter han nogle af de samme nådige, himmelske sandheder, Frelseren gav<br />
udtryk for. Han helbreder de syge. Mennesker antager ham for at være Kristus, og så gør<br />
han i sin påtagne skikkelse af Kristus krav på at have ændret sabbatten til søndag og befaler<br />
alle at helligholde den dag, han har velsignet. Han erklærer, at de, der bliver ved med at<br />
holde den syvende dag hellig, bespotter hans navn ved at nægte at lytte til hans engle, der er<br />
sendt dem med lys og sandhed. Dette er det store, næsten uimodståelige bedrag. Ligesom<br />
samaritanerne, der lod sig bedrage af troldmanden Simon, vil masserne fra den mindste til<br />
den største give agt på disse trolddomskunster og sige: „Han er Guds kraft, den der kaldes<br />
Den Store.“13 {MBF 503.4}<br />
Men Guds børn vil ikke blive bedraget. Den falske Kristus forkynder en lære, der ikke er<br />
i overensstemmelse med Skriften. Han velsigner dem, der tilbeder dyret og dets billede,<br />
netop de mennesker, som ifølge Bibelen skal drikke Guds ublandede vredes vin. {MBF<br />
504.1}<br />
Længere får Satan ikke lov til at efterligne Kristi genkomst. Frelseren har advaret sit folk<br />
mod forfalskninger på dette punkt. Han har tydeligt forudsagt, hvordan hans andet komme<br />
skal forme sig: „Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det<br />
ikke; for der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og<br />
undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. … Siger de derfor til jer: Se, han er i<br />
ørkenen! så gå ikke derud. For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal<br />
også Menneskesønnens komme være.“14Dette komme er der ingen, der kan gøre efter. Det<br />
skal ses overalt — hele verden vil blive vidne til det. {MBF 504.2}<br />
Kun de, der flittigt har studeret Skriften og taget imod kærligheden til sandheden, vil<br />
blive beskyttet mod det mægtige bedrag, som verden falder for. Ved hjælp af Bibelens<br />
vidnesbyrd vil de opdage bedrageren trods hans forklædning. Prøvelsens time vil komme til<br />
alle, og da vil det vise sig, hvem der er de sande kristne. Er Guds folk så sikkert forankret i<br />
hans ord, at de ikke vil tro på det, de ser med deres egne øjne? Vil de i en sådan krise holde<br />
fast ved Bibelen og Bibelen alene? Hvis Satan på nogen måde kan, vil han forhindre dem i<br />
at forberede sig på at stå fast i denne prøve. Han vil spærre vejen for dem, besnære dem med<br />
jordiske skatte, få dem til at bære tunge byrder, så de bliver optaget af dette livs<br />
bekymringer, og prøvelsens dag kommer over dem som en tyv om natten. {MBF 504.3}<br />
Når kristenhedens forskellige ledere har vedtaget et dekret mod dem, der holder Guds<br />
bud, så de unddrages regeringens beskyttelse og prisgives dem, der måtte ønske at udrydde<br />
392
Change language