Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
mange andre steder. Teksten for de improviserede prædikener var alle vegne et af de<br />
skriftsteder, der syntes at vise, at mørket stemte overens med Bibelens profetier. Mørket var<br />
tættest kort efter klokken elleve.“36„I de fleste egne af landet var mørket hele dagen så tæt,<br />
at man ikke kunne se på uret, hvad klokken var. Man kunne hverken spise eller arbejde uden<br />
at tænde lys… {MBF 247.2}<br />
Mørkets udstrækning var usædvanlig. Mod øst nåede det Falmouth og mod vest den<br />
fjerneste del af Connecticut og Albany. Mod syd nåede det kysterne og mod nord så langt de<br />
amerikanske besiddelser strækker sig.“37 {MBF 247.3}<br />
En time eller to før aften blev dagens dybe mørke afløst af en delvis klar himmel, og<br />
solen kom til syne, men var formørket af en tæt tågedis. „Efter solnedgang blev himlen atter<br />
overskyet, og det blev meget hurtigt mørkt.“ {MBF 247.4}<br />
„Nattens mørke var ikke mindre usædvanligt og skrækindjagende end dagens. Skønt det<br />
næsten var fuldmåne, var det umuligt at skelne noget uden kunstigt lys. Når man så dette fra<br />
nabohusene eller på afstand, kunne man kun skelne det gennem en slags egyptisk mørke, der<br />
syntes næsten uigennemtrængeligt for lysstrålerne.“38Et øjenvidne til begivenheden udtalte:<br />
„Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at mørket ikke kunne være tættere, hvis hvert<br />
lysende legeme i universet havde været hyllet i uigennemtrængelige skygger, eller helt<br />
udryddet.“39Skønt det var fuldmåne den aften ved ni-tiden, „kunne den ikke sprede de<br />
dødlignende skygger.“ Efter midnat forsvandt mørket, og da månen blev synlig igen, så den<br />
ud som blod. Den 19. maj 1780 kaldes i historien „den mørke dag.“ Siden Moses’ tid har<br />
man ingen optegnelser om en mørketid så lang, så tæt og så udbredt. Den beskrivelse,<br />
øjenvidner har givet af denne hændelse, er kun et ekko af Herrens ord, som profeten Joel har<br />
nedskrevet femogtyve hundrede år, før de gik i opfyldelse: „Solen forvandles til mørke og<br />
månen til blod, før Herrens store og frygtelige dag kommer.“40 {MBF 247.5}<br />
Jesus havde befalet sine børn at holde øje med tegnene på hans genkomst og glæde sig,<br />
når de så varslerne om hans komme. „Når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft<br />
jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.“ Han pegede på træerne, der var fulde af<br />
knopper, og fortsatte: „Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede<br />
er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.“41 {MBF 248.1}<br />
Men da kirkens ydmyge, kærlige ånd veg pladsen for stolthed og formalisme, blev<br />
kærligheden til Jesus og troen på hans genkomst svækket. De, der kaldte sig Guds børn, var<br />
så optaget af denne verden og af forlystelser, at de glemte Frelserens undervisning angående<br />
tegnene på hans genkomst. Læren om genkomsten blev forsømt; de skriftsteder, som viste<br />
hen til den, blev tolket, så de blev uklare og til sidst næsten helt glemt. Det var især tilfældet<br />
i kirkerne i Amerika. Den frihed og komfort, som kom alle samfundsklasser til gode, den<br />
ærgerrige higen efter rigdom og luksus, der medførte en altopslugende lyst til at tjene penge,<br />
og det ivrige kapløb om popularitet og magt, som alle syntes at kunne opnå, fik mennesker<br />
193
Change language