Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
respektere. Ægteskabsløftet ville ikke mere være et helligt værn for familien. Den, der<br />
kunne, ville tage sin næstes hustru med vold, hvis han ønskede det. Det femte bud ville blive<br />
tilsidesat sammen med det fjerde. Børn ville ikke vige tilbage for at tage deres forældres liv,<br />
hvis de ved at gøre det, kunne opfylde deres fordærvede ønsker. Den civiliserede verden<br />
ville blive til en bande røvere og mordere, og fred, hvile og lykke ville være forvist fra<br />
jorden. {MBF 471.3}<br />
Den lære, der går ud på, at mennesker ikke behøver at adlyde Guds bud, har allerede<br />
svækket styrken i de moralske forpligtelser og åbnet syndens sluseporte på jorden.<br />
Lovløshed, udsvævelser og korruption strømmer ind over os som en flodbølge. Satan<br />
arbejder i familielivet. Hans banner vajer selv i såkaldte kristne hjem. Der findes<br />
misundelse, ond mistanke, hykleri, kulde, strid, <strong>till</strong>idsbrud og uhæmmede lidenskaber. Alle<br />
de religiøse principper, der skulle danne grundlaget for og rammen om samfundslivet, er<br />
som en vaklende bygning, der er lige ved at styrte sammen. Når de værste forbrydere<br />
kommer i fængsel, bliver de ofte genstand for opmærksomhed og får tilsendt gaver, som om<br />
de havde opnået en misundelsesværdig udmærkelse. Deres liv og karakter omtales alle<br />
vegne. Pressen offentliggør detaljer i forbrydelsernes afskyelige ondskab og indvier på den<br />
måde andre i, hvordan man bedrager, myrder og røver; og Satan fryder sig over sine<br />
djævelske planers fremgang. Blind ondskab, manglende respekt for livet, det stadig<br />
voksende, frygtelige umådehold og forbrydelser af alle slags burde vække alle, der frygter<br />
Gud, og få dem til at spørge, hvad der kan gøres for at standse ondskabens flodbølge. {MBF<br />
472.1}<br />
Domstole er korrupte. Mænd i ledende s<strong>till</strong>inger lader sig lede af begærlighed og<br />
sanselighed. Mangel på mådehold har svækket manges evner, så Satan næsten har fuld<br />
kontrol over dem. Jurister er fordærvede; de lader sig bestikke og bliver vildledt.<br />
Drukkenskab, udsvævelser, misundelse og uhæderlighed af enhver art findes blandt dem,<br />
der administrerer lovene. „Retten er trængt tilbage, og retfærdigheden holder sig langt borte;<br />
for sandhed snubler på torvet, og ærlighed kan ikke komme frem.“2 {MBF 472.2}<br />
Den uretfærdighed og det åndelige mørke, der herskede under romerkirkens overhøjhed,<br />
var det uundgåelige resultat af at undertrykke Skriften. Men hvor finder man årsagen til den<br />
udbredte vantro, forkastelsen af Guds lov og den deraf følgende fordærvelse under<br />
evangeliets fulde lys på en tid, hvor der hersker fuld trosfrihed? Nu, hvor Satan ikke længere<br />
kan beherske verden ved at fratage den Skriften, bruger han andre midler for at opnå samme<br />
resultat. At nedbryde troen på Bibelen tjener hans hensigt lige så godt som at tilintetgøre<br />
selve Bibelen. Ved at udbrede den tro, at Guds lov ikke gælder, lykkes det ham lige så godt<br />
at få mennesker til at overtræde den, som hvis de havde været helt uvidende om den. Og<br />
ligesom i svundne tider har han fremmet sine planer gennem kirken. Tidens religiøse<br />
organisationer nægter at høre på de upopulære sandheder, der fremgår tydeligt af Skriften,<br />
og for at bekæmpe dem har de antaget fortolkninger og indtaget standpunkter, som har<br />
367
Change language