Fra Monarki till Anarchi

Fra Monarki till Anarchi
ikke, at jeg er en profet; men jeg siger, at de burde frygte, netop fordi jeg er alene, og de er
så mange. Ét er jeg sikker på: at Guds ord er med mig, og at det ikke er med dem.“36 {MBF
113.5}
Alligevel var det ikke uden en voldsom kamp med sig selv, at Luther besluttede sig til
den endelige adskillelse fra kirken. Ved denne tid skrev han: {MBF 114.1}
„For hver dag føler jeg mere og mere, hvor vanskeligt det er at lægge betænkeligheder til
side, man har indsuget i sin barndom. O, hvor har det voldt mig megen smerte, skønt jeg
havde Skriften på min side, at retfærdiggøre for mig selv, at jeg skulle vove at træde op mod
paven og omtale ham som Antikrist! Hvilke trængsler har mit hjerte ikke gennemgået! Hvor
mange gange har jeg ikke med bitterhed stillet mig dette spørgsmål, som så ofte lød fra
katolikkernes læber: ‘Er du alene klog? Er det muligt, at alle andre tager fejl? Hvordan vil
det gå, hvis det, når alt kommer til alt, er dig, der har uret og drager så mange sjæle, som vil
blive evigt fordømt for det, med dig i din vildfarelse?’ Således kæmpede jeg med mig selv
og med Satan, indtil Kristus ved sit eget ufejlbarlige ord styrkede mit hjerte mod sådan
tvivl.“37 {MBF 114.2}
Pavens trussel om at bandlyse Luther, hvis han ikke tilbagekaldte, blev nu fuldbyrdet. En
ny bulle erklærede ham for endeligt udelukket af den romerske kirke, fordømte ham som
forbandet af himlen og inkluderede alle, der tog imod hans lære, i samme fordømmelse. Den
vældige strid var i fuld gang. {MBF 114.3}
Alle de mennesker, som Gud bruger til at udbrede sandheder, som i særlig grad vedrører
deres tid, må være indstillet på at møde modstand. I Luthers dage var der en sandhed, som
særlig gjaldt hans tid. Der findes også en sandhed, som på en særlig måde har bud til
menigheden i dag. Han, som udvirker alt i overensstemmelse med sin egen vilje, har haft
glæde af at anbringe mennesker under forskellige omstændigheder og at pålægge dem
pligter specifikt rettet mod de tider, de levede i, og de forhold, de levede under. Hvis de
værdsatte det lys, der blev givet dem, blev et mere vidtstrakt syn på sandheden åbnet for
dem. Men sandheden er ikke mere eftertragtet af flertallet i dag, end den var af de
katolikker, der modarbejdede Luther. Den samme tilbøjelighed til at antage menneskers
teorier og traditioner i stedet for Guds ord råder også i dag. Den, der forkynder sandheden
for denne tid, skal ikke forvente at blive modtaget med større velvilje end tidligere tiders
reformatorer. Den store strid mellem sandhed og vildfarelse, mellem Kristus og Satan, vil
blive stadig mere intens indtil afslutningen på denne verdens historie. {MBF 114.4}
Som Jesus sagde til sine disciple: „Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu
er I ikke af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke
større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit
ord, vil de også holde fast ved jeres.“38 {MBF 115.1}
86