Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Da det blev fremholdt, at Guds lov stadig påbød at helligholde sabbatten, ræsonnerede<br />
mange som verdens børn og sagde: „Vi har altid holdt søndag ligesom vore fædre — og<br />
mange gode og fromme mennesker, som helligholdt den, har fået en lykkelig død. Hvis vi<br />
helligholder den nye sabbat, vil vi komme på tværs af verden og miste vor indflydelse på<br />
den. Hvad kan en lille gruppe, der helligholder den syvende dag, håbe at udrette mod en<br />
hel verden, der holder søndag?“ Det var med lignende argumenter, jøderne søgte at<br />
retfærdiggøre, at de forkastede Jesus. Gud havde taget imod deres fædres offergaver —<br />
hvorfor skulle børnene ikke blive frelst på samme måde? Og på Luthers tid hævdede<br />
katolikkerne, at sande kristne var døde i den katolske tro, og derfor måtte den religion være<br />
tilstrækkelig til at blive frelst. Sådanne argumenter skulle vise sig at være en effektiv<br />
hindring for al fremgang i religiøs tro og praksis. {MBF 365.4}<br />
Mange hævdede, at det i mange hundrede år havde været en fast trossætning og udbredt<br />
skik i kirken at holde søndag. Over for dette argument blev det påvist, at sabbatten og dens<br />
helligholdelse var endnu ældre og mere udbredt. Den var lige så gammel som verden selv og<br />
bekræftet både af Gud og af englene. Da jordens grundvold blev lagt, mens alle<br />
morgenstjerner jublede, og alle Guds sønner råbte af fryd, blev sabbatten indstiftet.7Må da<br />
ikke denne indstiftelse have krav på vor ærbødighed? Den er ikke indstiftet ved menneskelig<br />
autoritet og hviler ikke på menneskelige traditioner. Den blev indstiftet af Gud selv og<br />
påbudt i hans evige ord. {MBF 366.1}<br />
Da menneskers opmærksomhed blev henledt på spørgsmålet om sabbatsreform,<br />
forvanskede populære præster Guds ord og fortolkede det, så det bedst kunne berolige<br />
søgende sjæle. De, der ikke selv forskede i Bibelen, var tilfredse med udlægninger, der<br />
passede med deres ønsker. Mange forsøgte at tilintetgøre sandheden ved hjælp af<br />
spidsfindigheder, henvisning til kirkefædrene og kirkens autoritet. Sandhedens forkyndere<br />
blev drevet til deres bibler for at forsvare det fjerde buds gyldighed. Kun bevæbnet med<br />
sandhedens ord modstod ydmyge mænd angreb fra de lærde, som til deres overraskelse og<br />
vrede opdagede, at deres velformulerede spidsfindigheder var magtesløse over for de enkle,<br />
ligefremme argumenter, der blev fremført af mennesker, der var mere velbevandrede i<br />
Bibelen end i videnskabelige spidsfindigheder. {MBF 366.2}<br />
Da de ikke fandt støtte for deres opfattelse i Bibelen, brugte mange stædigt det samme<br />
argument, der blev brugt mod Jesus og hans apostle: „Hvorfor forstår vore ledere ikke dette<br />
sabbatsspørgsmål? Kun nogle få tror som I. Det kan ikke være rigtigt, at I har ret, og at alle<br />
verdens lærde mænd har uret.“ {MBF 366.3}<br />
For at afvise sådanne argumenter behøvede man kun at citere Den hellige Skrift og<br />
henvise til, hvordan Herren havde ledet sin menighed gennem tiderne. Gud arbejder gennem<br />
dem, der hører og adlyder hans røst og er villige til om nødvendigt at fremsætte ubehagelige<br />
sandheder og irettesætte populære synder. Grunden til, at Gud ikke oftere vælger lærde<br />
285
Change language