Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
„Du må ikke sky nogen anstrengelse for at samle domkapitlets indtægter ind,“ sagde de,<br />
„uden at overse den mindste smule. Du må formane de troende, både fra prædikestolen og<br />
ved skriftemål, til at betale tiende og alle afgifter, og til at vise deres hengivenhed for kirken<br />
ved deres offergaver. Du må må være omhyggelig med at forøge indtægterne fra de syge,<br />
fra messerne, og i det hele taget fra enhver kirkelig anordning.“ „Med hensyn til forvaltning<br />
af sakramenterne, forkyndelsen og omsorg for menigheden,“ tilføjede hans læremestre,<br />
„hører dette også ind under præstens pligter; men her kan du gøre brug af en vikar, navnlig<br />
til forkyndelsen. Du må kun uddele sakramentet til betydningsfulde personer, og kun efter<br />
anmodning. Det forbydes dig at gøre dette uden persons anseelse.“7 {MBF 141.1}<br />
Zwingli lyttede til disse formaninger i tavshed. Han takkede for den ære, man havde vist<br />
ham ved at give ham et så fornemt embede. Derpå gjorde han rede for den kurs, han havde<br />
tænkt at anlægge. „Kristi liv,“ sagde han „har alt for længe været holdt skjult for folket. Jeg<br />
har i sinde at prædike over hele Matthæusevangeliet. Jeg vil kun øse af Den hellige Skrifts<br />
kilder, lodde dens dybder, sammenligne afsnit med afsnit og søge at forstå dem gennem<br />
uafladelige og inderlige bønner. Jeg vier min gerning til Guds ære, til hans søns pris, til<br />
sjælenes sande frelse og til deres opbyggelse i den sande tro.“8Skønt nogle af de gejstlige<br />
misbilligede hans plan og søgte at få ham på andre tanker, holdt han fast ved sit og<br />
erklærede, at han ikke ville indføre nye metoder, men bruge den gamle metode, som kirken<br />
havde benyttet i tidligere og renere dage. {MBF 141.2}<br />
Der var allerede stor interesse for de sandheder, han forkyndte, og folk strømmede til for<br />
at høre ham prædike. Mange, som for længst var holdt op med at gå i kirke, begyndte igen at<br />
komme. Han begyndte sin prædiken med at slå op i evangeliet og læse og forklare den<br />
inspirerede beretning om Jesu liv, lære og død. Ligesom i Einsiedeln understregede han, at<br />
Guds ord var den eneste ufejlbare autoritet, og at Kristi død var det eneste fyldestgørende<br />
offer. {MBF 141.3}<br />
„Det er til Kristus, jeg ønsker at føre jer,“ sagde han „til Kristus, den sande<br />
frelseskilde.“9 {MBF 141.4}<br />
Omkring hans prædikestol flokkedes der folk fra alle samfundslag, lige fra statsmænd og<br />
lærde til håndværkere og bønder. De lyttede til hans ord med dybeste interesse. Han nøjedes<br />
ikke med at forkynde tilbudet om en fri frelse, men angreb frygtløst tidens ondskab og<br />
fordærvelse. Mange lovpriste Gud, når de forlod domkirken. „Denne mand,“ sagde de,<br />
„forkynder sandheden. Han skal være vor Moses og føre os ud af det egyptiske<br />
mørke.“10 {MBF 141.5}<br />
Men skønt man fra begyndelsen var begejstret for hans arbejde, varede det ikke længe,<br />
før han mødte modstand. Munkene søgte at forhindre hans gerning og fordømte hans<br />
forkyndelse. Mange hånede og spottede ham — andre kom med trusler og uforskammede<br />
108
Change language