Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
De ventende glædede sig, for de troede, at han, som kender enden fra begyndelsen, havde<br />
set deres skuffelse og skænket dem opmuntrende ord, der kunne give dem nyt håb. Havde<br />
det ikke været for disse bibelord, der formanede til at være tålmodige og holde fast ved<br />
deres <strong>till</strong>id til Guds ord, ville deres tro have vaklet i denne prøvelsens time. {MBF 316.4}<br />
Lignelsen om de ti brudepiger i Matt 25 illustrerer også adventfolkets erfaring. I kap. 24<br />
havde Jesus som svar på disciplenes spørgsmål om tegn på hans genkomst og verdens ende<br />
omtalt nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i verdens og kirkens historie mellem<br />
hans første og andet komme, nemlig Jerusalems ødelæggelse, menighedens trængselstid<br />
under hedningernes og pavedømmets forfølgelser, solog måneformørkelsen og<br />
stjerneregnen. {MBF 316.5}<br />
Derefter talte han om sit komme i sit rige og de to slags tjenere, der ventede på hans<br />
komme. Det 25. kapitel begynder med disse ord: „Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger,<br />
som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem<br />
var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper<br />
med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige<br />
og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød<br />
ham!“ {MBF 317.1}<br />
Man mente, at Kristi genkomst, som blev forkyndt ved den første engels budskab, var<br />
symboliseret ved brudgommens komme. Den store vækkelse, der fandt sted under<br />
forkyndelsen af Kristi nært forestående genkomst, svarede til, at brudepigerne gik ud for at<br />
tage imod brudgommen. Både i denne lignelse og i lignelsen i Matt 24 omtales to forskellige<br />
typer. Alle brudepigerne havde taget deres lampe, Bibelen, med, og ved dens lys var de gået<br />
ud for at møde brudgommen. De tåbelige tog deres lamper, men ikke olie med sig. Men de<br />
kloge tog både deres lamper og olie i deres kander. De sidstnævnte havde modtaget Guds<br />
nåde og Helligåndens genfødende, oplysende kraft, som gør hans Ord til en lygte for deres<br />
fod og et lys på deres sti. De havde i gudsfrygt studeret Den hellige Skrift for at lære<br />
sandheden at kende og alvorligt søgt at opnå renhed i hjerte og liv. De havde en personlig<br />
oplevelse og en tro på Gud og hans Ord, der ikke svigtede ved skuffelse og forsinkelse. De<br />
andre „tog deres lamper, men ikke olie“ med sig. De havde handlet impulsivt. Det<br />
højtidelige budskab havde vakt deres frygt, men de havde stolet på deres brødres tro og<br />
været tilfredse med de gode følelsers flakkende lys uden virkelig at forstå sandheden eller<br />
erfare nådens gerning i hjertet. De var gået ud for at møde Herren fulde af håb ved tanken<br />
om en hurtig belønning, men de var ikke forberedt på at møde forsinkelse og skuffelse. Da<br />
prøvelserne kom, svigtede deres tro, og deres lys brændte kun svagt. {MBF 317.2}<br />
„Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn.“<br />
Brudgommens forsinkelse symboliserer den tid, da Herren var ventet — skuffelsen og den<br />
tilsyneladende udsættelse af genkomsten. I denne vanskelige tid begyndte de overfladiske<br />
247
Change language