Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
alene Guds uendelige visdom udtænke og hans almagt gennemføre. Den fylder himlen med<br />
forundring og tilbedelse. I den jordiske helligdom symboliserer keruberne, der ærbødigt<br />
betragter nådestolen, den interesse, som de himmelske hærskarer betragter frelsesplanen<br />
med. Dette er den nådens hemmelighed, som engle ønsker at få indblik i — at det kan<br />
forenes med Guds retfærdighed, at han retfærdiggør den angrende synder og genopretter<br />
forbindelsen med den faldne slægt — og at Kristus kunne stige ned og løfte utallige skarer<br />
op af ødelæggelsens afgrund og iføre dem sin egen retfærdigheds pletfrie klæder for at<br />
forene dem med engle, der aldrig har syndet, og i evighed lade dem blive i Guds<br />
nærhed. {MBF 334.1}<br />
Kristi gerning som menneskets talsmand skildres så smukt i Zakarias’ profeti om ham,<br />
„hvis navn er Semak.“ Der står: „Han skal bygge Herrens tempel. Han skal opnå højhed og<br />
herske på sin trone, en præst skal sidde på sin trone, og der skal råde fred mellem<br />
dem.“11 {MBF 334.2}<br />
„Han skal bygge Herrens tempel.“ Kristus er både Guds menigheds grundvold og<br />
bygmester i kraft af sit offer og sin tjeneste som mellemmand. Paulus omtaler ham som<br />
„hovedhjørnestenen. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i<br />
Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i<br />
Ånden.“12 {MBF 334.3}<br />
„Han skal opnå højhed.“ Højhed og herlighed tilkommer Kristus, fordi han har forløst<br />
den faldne menneskehed. Gennem evigheden vil de forløste synge om: „Ham, som elsker os<br />
og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til<br />
præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder.“13 {MBF<br />
334.4}<br />
Han skal „herske på sin trone,“ sidde som præst på sin trone. Han sidder ikke på sin<br />
herligheds trone nu, for herlighedens rige er endnu ikke begyndt. Først når hans tjeneste som<br />
mellemmand er afsluttet, vil Gud „give ham hans fader Davids trone; … der skal ikke være<br />
ende på hans rige.“14Det er i egenskab af præst, at Kristus har taget sæde hos sin fader på<br />
hans trone.15 {MBF 334.5}<br />
Den evige Gud, der har livet i sig selv, deler sin trone med ham, der tog vore sygdomme<br />
og bar vore lidelser, og som „er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd,“ for at<br />
han „kan hjælpe dem, der fristes.“ „Hvis nogen synder, har vi en talsmand hos<br />
Faderen.“16På menneskenes vegne træder han frem for Faderen med et sønderbrudt legeme<br />
og et pletfrit liv. De sårede hænder og fødder og såret i hans side går i forbøn for det faldne<br />
menneske, hvis forløsning blev tilvejebragt med så usigelig stor en pris. {MBF 335.1}<br />
Der vil være fuld enighed mellem de to. Faderens kærlighed er i lige så høj grad<br />
grundlaget for den fortabte menneskeheds frelse som Sønnens kærlighed. Før Jesus forlod<br />
261
Change language