Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
ham anledning til at demonstrere sine kravs natur og vise, hvilke resultater de foreslåede<br />
ændringer i Guds lov ville føre til. Hans eget værk måtte fordømme ham. Lige fra<br />
begyndelsen havde han påstået, at han ikke gjorde oprør. Hele universet måtte se bedrageren<br />
afsløret. {MBF 400.1}<br />
Selv da det var besluttet, at Satan ikke længere kunne forblive i himlen, tilintetgjorde den<br />
alvidende Gud ham ikke. Da kun tjeneste af kærlighed er Gud velbehagelig, må hans<br />
skabningers troskab være baseret på en overbevisning om hans retfærdighed og godhed.<br />
Himlens og de andre verdeners beboere, der var ude af stand til at forstå syndens natur og<br />
konsekvenser, kunne ikke på det tidspunkt have set, at Gud var retfærdig, hvis han havde<br />
tilintetgjort Satan. Hvis han straks var blevet udslettet, ville de have tjent Gud af frygt i<br />
stedet for af kærlighed. Hverken bedragerens indflydelse eller oprørsånden ville være blevet<br />
helt udryddet. Det onde måtte have lov til at udvikle sig helt. Af hensyn til hele universets<br />
evige fremtid måtte Satan have lejlighed til at udvikle sine principper fuldt ud, så hans<br />
beskyldninger mod Guds styre kunne ses i det rette lys af alle skabninger, og sådan at Guds<br />
retfærdighed og barmhjertighed og hans lovs uforanderlighed i al fremtid ville være hævet<br />
over enhver tvivl. {MBF 400.2}<br />
Satans oprør skulle gennem alle kommende tider være universet en lære — et evigt<br />
vidnesbyrd om syndens natur og frygtelige følger. Satans principper og deres følger for både<br />
mennesker og engle ville vise resultatet af at tilsidesætte Guds myndighed. Det ville vise, at<br />
alle Guds skabningers velfærd beror på hans styre og hans lov. Beretningen om dette<br />
frygtelige oprørsforsøg skulle for alle intelligensvæsener være en evig sikkerhed og<br />
forhindre dem i at lade sig bedrage med hensyn til overtrædelsens natur. Det skulle forskåne<br />
dem for at synde og lide syndens straf. {MBF 400.3}<br />
Helt til afslutningen af striden i himlen fortsatte den store tronraner at retfærdiggøre sig.<br />
Da det blev kundgjort, at han og alle hans tilhængere skulle udelukkes fra himlen, erklærede<br />
oprørslederen åbenlyst sin foragt for Skaberens lov. Han gentog sin påstand om, at engle<br />
ikke behøvede nogen kontrol, men skulle følge deres egen vilje, som altid ville lede dem på<br />
rette vej. Han erklærede, at de guddommelige love var en uretmæssig begrænsning af<br />
englenes frihed, og at det var hans hensigt at få afskaffet loven, så englene uden dette åg<br />
kunne opnå en mere ophøjet og vidunderlig tilværelse. {MBF 401.1}<br />
Alle som én gav Satan og hans tilhængere Kristus skylden for deres oprør. De erklærede,<br />
at hvis de ikke var blevet irettesat, ville de aldrig have gjort oprør. Forgæves søgte de<br />
stædigt og trodsigt at omstyrte Guds regering, og samtidig påstod de, at de selv var<br />
uskyldige ofre for en undertrykkende magt. Til sidst blev oprøreren og hans sammensvorne<br />
forvist fra himlen. {MBF 401.2}<br />
Den ånd, der fremkaldte oprøret i himlen, skaber stadig oprør på jorden. Satan benytter<br />
samme taktik over for mennesker, som han brugte over for englene. Nu hersker hans ånd i<br />
312
Change language