Fra Monarki till Anarchi

Fra Monarki till Anarchi
form. Mange kloge mænds gud, filosoffers, digteres, politikeres og journalisters gud — de
slebne, moderne kredses, mange kollegiers og universiteters, ja, endog teologiske
institutioners gud — er ikke meget bedre end Ba’al, fønikernes solgud. {MBF 470.1}
Ingen vildfarelse inden for den kristne verden sætter sig mere dristigt op mod himlens
autoritet og fornuftens stemme — ingen har mere ødelæggende virkninger end den moderne
lære, der hurtigt vinder udbredelse: at Guds lov ikke længere er bindende for mennesker.
Enhver nation har sine egne love, som kræves adlydt og respekteret; uden dem kunne ingen
regering bestå. Kan det da tænkes, at himlens og jordens skaber ikke har en lov, der gælder
for hans skabninger? Tænk, om ansete præster offentligt forkyndte, at de love, der styrer
landet og beskytter borgernes rettigheder, ikke var gyldige — at de begrænsede folkets
frihed og derfor ikke burde adlydes! Hvor længe ville sådanne mænd blive tålt på
prædikestolen? Men er det en større forbrydelse at ringeagte statens eller nationens love end
at træde de guddommelige befalinger, som er grundlaget for enhver form for regering, under
fode? {MBF 470.2}
Det ville passe bedre for nationer at ophæve deres vedtægter, give folkene lov til at gøre,
som de ville, end for universets hersker at annullere sin lov og lade verden være uden
grundlag til fordømmelse af de skyldige og retfærdiggørelse af de lydige. Kan vi forestille
os, hvad resultatet ville blive af at gøre Guds lov ugyldig? Forsøget er gjort. Forfærdelige
forhold var rådende i Frankrig, da ateismen blev den styrende magt. Da blev det
demonstreret for verden, at afskaffelse af de begrænsninger, som Gud har pålagt, er at
acceptere et styre af de grusomste tyranner. Når målestokken for retfærdighed tilsidesættes,
er vejen åben for, at det ondes fyrste kan udøve sin magt på jorden. {MBF 471.1}
Når man forkaster Guds lov, ophører synden at være syndig og retfærdigheden at være
ønskværdig. De, der nægter at underkaste sig Guds styre, er helt uegnede til at styre sig selv.
Gennem deres skadelige undervisning er opsætsighed blevet indpodet hos børn og unge, der
af naturen er irriterede over at blive kommanderet med, og resultatet bliver et retsløst og
tøjlesløst samfund. Mens masserne gør nar af dem, der er så naive at adlyde Guds krav,
tager de ivrigt imod Satans vildfarelser. De giver lysterne frit løb og begår de samme
synder, som har nedkaldt dom over hedningerne. {MBF 471.2}
De, der lærer mennesker at tage sig Guds bud let, sår ulydighed og vil høste ulydighed.
Hvis de hæmmende bånd, Guds lov pålægger os, helt tilsidesættes, vil der snart heller ikke
bliver taget hensyn til menneskelige love. Fordi Gud forbyder uhæderlig praksis, begær,
løgn og bedrag, er mennesker rede til at træde hans bud under fode som en hindring for
deres materielle fremgang, men følgerne af at tilsidesætte disse forskrifter bliver helt
anderledes, end de havde ventet. Hvis loven ikke var bindende, hvorfor skulle nogen så
frygte for at overtræde den? Ejendom vil ikke være sikret. Folk ville tage deres naboers
ejendele med vold, og de stærkeste ville blive de rigeste. Ikke engang livet ville man
366