Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
behøvet at give sit liv for at sone lovens overtrædelse. Kristi død viser, at loven er<br />
uforanderlig. Og det offer, som en uendelig kærlighed tvang Faderen og Sønnen til at bringe<br />
for at frelse syndere, viste hele universet — hvad intet mindre end netop dette offer kunne<br />
gøre — at retfærdighed og barmhjertighed er grundlaget for Guds lov og styre. {MBF<br />
403.3}<br />
Når dommen til sidst fuldbyrdes, vil det fremgå, at der ikke findes nogen årsag til synden.<br />
Når hele jordens dommer spørger Satan: „Hvorfor har du gjort oprør mod mig og frarøvet<br />
mig nogle af mit riges undersåtter?“ vil det ondes ophavsmand ikke kunne fremføre nogen<br />
undskyldning. Hver mund vil være lukket, og alle oprørere vil være stumme. {MBF 404.1}<br />
Golgatas kors, der viser, at loven er uforanderlig, forkynder for hele universet, at syndens<br />
løn er død. Frelserens sidste ord: „Det er fuldbragt!“ fik dødsklokken til at ringe over Satan.<br />
Da blev den store strid, der havde varet så længe, afgjort, og det ondes endelige udslettelse<br />
var sikret. Guds søn gik ind ad dødens port, „for at han med sin død skulle gøre ham<br />
magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen.“9Lucifers trang til selvophøjelse havde<br />
fået ham til at sige: „Højt over Guds stjerner rejser jeg min trone, … gør mig lige med den<br />
Højeste.“ Men Gud siger: „Jeg gjorde dig til aske på jorden, … du er borte for<br />
evigt.“10„Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre, så der hverken<br />
bliver rod eller gren tilbage.“11 {MBF 404.2}<br />
Hele universet vil have været vidne til syndens natur og følger. Og dens endelige<br />
tilintetgørelse, der i begyndelsen ville have gjort englene bange og vanæret Gud, vil nu<br />
bevise hans kærlighed og stadfæste hans ære for alle universets beboere, som glæder sig<br />
over at gøre hans vilje og har hans lov i deres hjerter. Synden skal aldrig mere vise sig. Guds<br />
ord siger: „Han bringer tilintetgørelsen, så nøden ikke kommer igen.“12Guds lov, som Satan<br />
har beskyldt for at være et trældomsåg, vil blive æret som frihedens lov. Universets beboere<br />
vil aldrig mere blive ledet bort fra deres troskab mod ham, hvis karakter har vist sig at være<br />
ufattelig kærlighed og grænseløs visdom. {MBF 404.3}<br />
315
Change language