Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 16—Frihedens land<br />
De engelske reformatorer fornægtede romerkirkens læresætninger, men holdt fast ved<br />
mange af dens formaliteter. Skønt man fornægtede katolicismens autoritet og<br />
trosbekendelse, blev en ikke ubetydelig del af dens skikke og ceremonier bevaret i den<br />
engelske statskirkes gudstjeneste. Man hævdede, at disse skikke og ceremonier ikke var et<br />
samvittighedsspørgsmål, og at de ikke i sig selv var noget ondt. Ganske vist var de ikke<br />
påbudt i Bibelen; derfor var de ikke af væsentlig betydning — men de var på den anden side<br />
heller ikke forbudt. Overholdelsen af disse skikke formindskede det svælg, der skilte de<br />
reformerte kirker fra romerkirken, og man hævdede, at dette kunne bidrage til, at<br />
katolikkerne efterhånden gik over til protestantismen. {MBF 233.1}<br />
For de konservative og for dem, der var villige til at gøre indrømmelser, var disse<br />
argumenter afgørende. Men der var andre, som havde en anden opfattelse. Den<br />
kendsgerning, at disse skikke „måske kunne slå bro over svælget mellem romerkirken og<br />
reformationen,“1var efter deres mening tilstrækkelig grund til at afskaffe dem. De anså dem<br />
for symboler på det slaveri, de var blevet udfriet fra og ikke ønskede genindført. De<br />
hævdede, at Gud i Bibelen har givet regler for gudstjenestens form, og at mennesker ikke<br />
har lov til at ændre disse regler. Det store frafald begyndte netop med, at man havde forsøgt<br />
at supplere Guds autoritet med kirkens. Romerkirken begyndte med at påbyde det, som Gud<br />
ikke havde forbudt, og endte med at forbyde det, som Gud udtrykkelig havde påbudt. {MBF<br />
233.2}<br />
Mange ønskede oprigtigt at vende tilbage til den renhed og enkelhed, der havde præget<br />
den første kristne kirke. De betragtede mange af den engelske statskirkes skikke som en<br />
form for afgudsdyrkelse og kunne ikke med god samvittighed følge dem. Men kirken, som<br />
fik de civile myndigheders støtte, ville ikke <strong>till</strong>ade nogen afvigelse fra formaliteterne. Loven<br />
krævede, at man skulle overvære gudstjenesten, og det var forbudt at holde private<br />
gudstjenester. Overtrædelse af forbudet blev straffet med fængsel, landsforvisning eller<br />
henrettelse. {MBF 234.1}<br />
I begyndelsen af det 17. århundrede erklærede kongen, der lige havde besteget Englands<br />
trone, at han havde besluttet „at gøre puritanerne lydige eller forjage dem fra landet — eller<br />
noget endnu værre.“2Jagede, forfulgte og fængslede kunne de ikke se noget håb om en<br />
bedre fremtid, og mange kom til den overbevisning, „at for mennesker, der ønskede at tjene<br />
Gud, som deres samvittighed bød dem, var England for bestandig ophørt at være et<br />
beboeligt sted.“3Nogle besluttede at søge ly i Holland. De mødte vanskeligheder, mistede<br />
deres penge og blev fængslet. Mange af dem blev forrådt til deres fjender. Men stædig<br />
udholdenhed sejrede omsider, og de fandt ly på den hollandske republiks venlige<br />
kyster. {MBF 234.2}<br />
181
Change language