Fra Monarki till Anarchi

Fra Monarki till Anarchi
gang blev nogle overbevist om sandheden, og når de med glæde havde modtaget Ordet,
fortalte de det gode budskab til andre. {MBF 156.2}
Man erfarede opfyldelsen af disse inspirerede: „Dine ord giver lys, når de åbner sig, og
giver de uerfarne forstand.“16Studiet af Skriften bevirkede en mægtig forandring i folkets
sjæl og hjerte. Pavedømmet havde lagt et jernåg på sine undersåtter og holdt dem nede i
uvidenhed og nedværdigelse. Man havde bevaret en overtroisk overholdelse af ydre former,
men i hele den katolske gudstjeneste havde hjertet og forstanden kun haft ringe plads.
Luthers forkyndelse af Guds ords ligefremme sandheder havde sammen med Ordet, som
blev lagt i jævne menneskers hænder, vakt deres slumrende kræfter og ikke blot renset og
forædlet deres åndelige natur, men også styrket deres forstand. {MBF 156.3}
Mennesker fra alle samfundslag forsvarede med Bibelen i hånd reformationens lære.
Katolikkerne, som havde overladt studiet af Skriften til præster og munke, forlangte nu, at
de skulle gendrive den nye lære. Men disse, der var lige så uvidende om Guds magt som om
Skriften, blev fuldstændig slået af marken af dem, de havde erklæret for ulærde og
kætterske. En katolsk forfatter sagde: „Ulykkeligvis havde Luther overtalt sine tilhængere til
ikke at have tillid til nogen anden visdomskilde end Den hellige Skrift.“17 {MBF 156.4}
Store skarer samledes for at høre sandheden udlagt af mænd uden megen uddannelse, ja,
for at høre dem diskutere den med lærde og veltalende teologer. {MBF 156.5}
De sidstnævntes skammelige uvidenhed blev afsløret, når deres argumenter blev
imødegået med Guds ords enkle lære. Arbejdere, soldater og kvinder, ja, selv børn kendte
mere til Bibelens lære end præster og lærde doktorer. {MBF 157.1}
Modsætningen mellem evangeliets disciple og dem, der holdt fast ved den katolske
overtro, viste sig ikke mindre tydeligt blandt de studerende. I modsætning til præstevældets
gamle forkæmpere, der havde forsømt at studere sprog og litteratur, var der ædle unge
mænd, der studerede flittigt, ransagede Skriften og var fortrolige med antikkens
mesterværker. Disse unge, der havde en levende forstand og et uforfærdet hjerte, erhvervede
sig snart en sådan viden, at ingen i lange tider kunne måle sig med dem. Når de
ungdommelige forsvarere af reformationen traf de katolske doktorer, angreb de dem med en
sådan lethed og sikkerhed, at disse uvidende mænd blev forvirrede og udsat for en foragt,
som alle fandt vel fortjent.18 {MBF 157.2}
Da de katolske præster så, at deres menigheder svandt ind, påkaldte de myndighedernes
hjælp og forsøgte med alle midler at få deres tilhørere tilbage. Men folk havde i den nye
lære fundet det, som tilfredsstillede deres hjertes trang, og vendte sig bort fra dem, der så
længe havde givet dem overtroens og traditionernes værdiløse avner. {MBF 157.3}
Da forfølgelserne brød løs over sandhedens lærere, huskede de Jesu ord: „Når de
forfølger jer i en by, så flygt til den næste.“19Et eller andet sted åbnede en gæstfri dør sig,
120