Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Lad ingen bedrage sig selv ved at tro, at de kan blive helliggjort, mens de med vilje<br />
overtræder Guds bud. Bevidst synd bringer Helligåndens stemme til tavshed og fjerner<br />
sjælen fra Gud. „Synd er lovbrud,“ og „enhver, som synder (begår lovbrud), har ikke set<br />
ham og kender ham ikke.“35Skønt Johannes i sine breve taler meget om kærlighedens<br />
betydning, tøver han ikke med at afsløre den sande karakter hos dem, der hævder at være<br />
helliggjorte, skønt de hele tiden overtræder Guds bud. „Den, der siger: ‘Jeg kender ham’,<br />
men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder<br />
fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.“36Dette er prøven på hvert<br />
menneskes bekendelse. Vi kan ikke betegne noget menneske som helliggjort, uden at<br />
sammenligne ham med Guds eneste målestok for hellighed i himlen og på jorden. Hvis<br />
mennesker ikke føler vægten af moralloven, hvis de nedgør og tager let på Guds forskrifter,<br />
og overtræder blot det mindste af disse bud og lærer andre at gøre det samme, har himlen<br />
ingen agtelse for dem, og vi kan vide, at deres krav på at være hellige er uberettiget. {MBF<br />
379.4}<br />
At påberåbe sig at være syndfri, er i sig selv et vidnesbyrd om, at den, som påberåber sig<br />
dette, langt fra er hellig. For han kan ikke have nogen sand opfattelse af Guds uendelige<br />
renhed og hellighed eller af, hvor langt et menneske skal nå for at være i harmoni med Guds<br />
karakter. Fordi den pågældende ikke har nogen sand opfattelse af Jesu renhed og ophøjede<br />
elskelighed eller af syndens hæslighed og ondskab, kan han finde på at betragte sig selv som<br />
hellig. Jo større afstand der er mellem ham selv og Kristus og jo mere ufuldkommen hans<br />
opfattelse af de guddommelige krav er, jo mere retfærdig ser han ud i sine egne øjne. {MBF<br />
380.1}<br />
Den helliggørelse, Skriften taler om, omfatter hele mennesket — ånd, sjæl og legeme.<br />
Paulus bad for thessalonikerne: „Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare jeres ånd<br />
og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!“37Og han skriver videre til de<br />
troende: „Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer<br />
som et levende og helligt offer, der er Gud til behag.“38På det gamle Israels tid blev alle<br />
ofre til Gud omhyggeligt undersøgt. Hvis der blev fundet nogen fejl ved det dyr, der skulle<br />
ofres, blev det kasseret — for Gud havde befalet, at offerdyrene skulle være „lydefri“.<br />
Derfor formanes de kristne til at bringe deres legemer „som et levende og helligt offer, der<br />
er Gud til behag.“ For at kunne gøre det, må alle evner og kræfter bevares i den bedst<br />
mulige stand. Alt, hvad der svækker den åndelige eller legemlige kraft, gør mennesket<br />
uegnet til at tjene sin Skaber. Og vil Gud mon være tilfreds med mindre end det bedste, vi<br />
kan give? Jesus sagde: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte.“ De, der elsker Gud<br />
af hele deres hjerte, ønsker at tjene ham bedst muligt og forsøger hele tiden at bringe alle<br />
evner og kræfter i harmoni med de love, som vil styrke deres evne til at gøre hans vilje. De<br />
giver ikke efter for deres appetit eller lidenskaber, for de ønsker ikke at svække eller<br />
vanhellige det offer, de bringer deres himmelske far. {MBF 380.2}<br />
296
Change language