Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
harmoni med sin skaber. Menneskets hjerte må fornyes ved guddommelig nåde — det må<br />
have nyt liv ovenfra. Denne forandring er den nye fødsel, om hvilken Jesus siger: „Den, der<br />
ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.“ {MBF 375.6}<br />
Det første skridt mod en forsoning med Gud er overbevisningen om synd. „Synd er<br />
lovbrud.“ „Det, der kommer ved loven, er syndserkendelse.“14For at erkende sin skyld må<br />
synderen prøve sin karakter efter Guds store målestok for retfærdighed. Den er et spejl, der<br />
viser en retfærdig karakters fuldkommenhed og sætter ham i stand til at se manglerne i sin<br />
egen. {MBF 376.1}<br />
Loven viser mennesket dets synder, men giver intet lægemiddel. Den lover den lydige<br />
livet, men siger også, at overtræderens lod er døden. Kun Kristi evangelium kan befri<br />
mennesket for at blive besmittet og fordømt af synden. Det må føle anger over for Gud, hvis<br />
lov er blevet overtrådt — og tro på sit sonoffer, Kristus. Således opnår det tilgivelse for de<br />
synder, som tidligere var begået, og får del i Kristi natur. Det har fået barnekår hos Gud og<br />
råber: „Abba, Fader!“ {MBF 376.2}<br />
Står det nu mennesket frit for at overtræde Guds lov? Paulus siger: „Sætter vi da loven ud<br />
af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.“ „Hvordan skulle vi, som er døde<br />
fra synden, stadig kunne leve i den?“ Og Johannes erklærer: „For dette er kærligheden til<br />
Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge.“15Når hjertet bliver genfødt og<br />
kommer i harmoni med Gud, kommer det også i harmoni med Guds lov. Når denne mægtige<br />
forvandling er sket med synderen, er han gået over fra døden til livet, fra synd til hellighed,<br />
fra lovovertrædelse til lydighed og troskab. Det gamle livs fremmedgørelse for Gud er forbi,<br />
og det nye liv i forsoning, tro og kærlighed er begyndt. Og så vil „lovens krav … opfyldes i<br />
os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.“16Og mennesket vil<br />
udbryde: „Hvor jeg elsker din lov, hele dagen er den i mine tanker.“17 {MBF 376.3}<br />
„Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen.“18Uden loven har mennesker ingen<br />
virkelig opfattelse af Guds renhed og hellighed eller af deres egen skyld og urenhed. De har<br />
ingen virkelig syndsbevidsthed og føler ikke behovet for omvendelse. Da de ikke kan se, at<br />
de er fortabte, fordi de har overtrådt Guds lov, indser de ikke deres behov for Kristi sonende<br />
blod. Håbet om frelse modtages uden nogen virkelig forandring af hjerte og liv. Der sker<br />
mange sådanne overfladiske omvendelser, og mange, som aldrig er blevet forenet med<br />
Kristus, bliver optaget i menigheden. {MBF 376.4}<br />
Forkerte teorier om helliggørelse, der skyldes, at Guds lov tilsidesættes eller forkastes, er<br />
meget almindelige i nutidens religiøse bevægelser. Disse falske teorier fører til farlige<br />
resultater både i liv og lære, og den kendsgerning, at så mange hylder dem, gør det dobbelt<br />
påkrævet, at alle får en klar opfattelse af, hvad Skriften lærer os på dette punkt. {MBF<br />
377.1}<br />
293
Change language