Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“4Den<br />
inspirerede advarsel lyder ned gennem tiderne til os: {MBF 409.1}<br />
„Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende<br />
løve og leder efter nogen at sluge.“5„Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod<br />
Djævelens snigløb.“6 {MBF 409.2}<br />
Lige siden Adams tid har vor store fjende brugt sin magt til at undertrykke og tilintetgøre.<br />
Nu forbereder han sig til sin sidste kamp mod Guds børn. Alle, som søger at følge Jesus, vil<br />
komme i strid med den ubarmhjertige fjende. Jo mere den kristne efterligner det himmelske<br />
forbillede, des sikrere kan han være på at blive udsat for Satans angreb. Enhver, der arbejder<br />
aktivt for Guds sag, søger at afsløre Satans bedrag og forkynder Jesus for menneskene, vil<br />
kunne sige med Paulus, at han tjener Herren i ydmyghed og under mange tårer og<br />
prøvelser. {MBF 409.3}<br />
Satan angreb Jesus med de voldsomste og snedigste fristelser, men blev slået i hver<br />
eneste kamp. Disse kampe blev udkæmpet til bedste for os, og disse sejre gør det muligt for<br />
os at vinde. Kristus vil give sin styrke til hver den, som søger den. Intet menneske kan blive<br />
overvundet af Satan uden sit eget samtykke. Fristeren har ikke magt til at beherske viljen<br />
eller tvinge sjælen til at synde. Han kan pine, men han kan ikke besmitte. Han kan volde<br />
smerte, men han kan ikke gøre uren. Den kendsgerning at Kristus har besejret ham, bør<br />
styrke alle kristnes sjæle til mandigt at kæmpe mod synden og Satan. {MBF 409.4}<br />
Kapitel 31—Lidt om åndeverdenen<br />
Forbindelsen mellem den synlige og den usynlige verden, Guds engles tjeneste og onde<br />
ånders virksomhed er tydeligt åbenbaret i Skrifterne og uadskilleligt sammenflettet med<br />
menneskets historie. {MBF 411.1}<br />
Der er en voksende tendens til ikke at tro på eksistensen af onde ånder, mens de hellige<br />
engle, som er „tjenende ånder, der sendes for at hjælpe dem, som skal arve frelse“1,<br />
betragtes som de dødes ånder. Bibelen lærer ikke blot om eksistensen af engle, gode såvel<br />
som onde, men præsenterer ubestrideligt bevis på, at disse ikke er frigjorte ånder fra døde<br />
mennesker. {MBF 411.2}<br />
Der fandtes engle, før menneskets skabelse, for „alle morgenstjerner jublede, og alle<br />
gudssønner råbte af fryd,“2da jordens grundvold blev lagt. Efter syndefaldet blev engle sat<br />
til at vogte livets træ, og det var, før noget menneske var afgået ved døden. Englenes natur<br />
er mere ophøjet end menneskenes. Salmisten siger, at mennesket blev skabt „lidt ringere end<br />
englene.“3 {MBF 411.3}<br />
Bibelen fortæller os også om de himmelske væseners antal, deres magt og herlighed,<br />
deres forbindelse med Guds herredømme <strong>till</strong>ige med deres andel i frelsergerningen. „Herren<br />
319
Change language