Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
fjernet fra helligdommen i kraft af syndofferets blod, blev den levende syndebuk, Azazels<br />
buk, ført frem for Herren, og i menighedens påhør bekendte ypperstepræsten „al<br />
Israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder,“ og lagde dem „på hovedet<br />
af bukken.“11Når soningen i den himmelske helligdom er fuldført, vil Guds folks synder i<br />
Guds, de hellige engles og de talløse frelstes nærværelse på lignende måde blive lagt på<br />
Satan. Han vil blive erklæret skyldig i alt det onde, han har fået dem til at begå. Og ligesom<br />
syndebukken blev sendt bort til et ubeboet land, bliver Satan forvist til den øde jord, en<br />
ubeboet og øde ørken. Åbenbaringens forfatter forudsiger Satans forvisning og det kaos og<br />
den ødelæggelse, der vil herske på jorden. Og han siger, at denne tilstand skal vare i tusind<br />
år. Efter beskrivelsen af Herrens genkomst og de ondes tilintetgørelse fortsætter han: {MBF<br />
530.4}<br />
„Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i<br />
hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for<br />
tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal<br />
forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort<br />
tid.“12 {MBF 531.1}<br />
At „afgrunden“ er den mørke, ødelagte jord, fremgår af andre skriftsteder. Om jordens<br />
tilstand „i begyndelsen“ siger Bibelen, at den var „tomhed og øde, der var mørke over<br />
urdybet.“13Profetierne siger os, at jorden — i hvert fald delvis — vil blive ført tilbage til<br />
denne tilstand. Idet profeten Jeremias ser frem til Herrens store dag, siger han: „Jeg så<br />
jorden, og der var tomhed og øde, himlen, og der var intet lys. Jeg så bjergene, og de<br />
rystede, alle højene skælvede. Jeg så, og der var intet menneske, alle himlens fugle var<br />
fløjet. Jeg så, og frugthaverne var ørken, alle byerne var jævnet med jorden af Herren i hans<br />
glødende vrede.“14 {MBF 531.2}<br />
Her skal Satan og hans onde engle bo i tusind år. Når Satan ikke har adgang til andre<br />
verdener, vil han ikke have mulighed for at friste og plage dem, der aldrig har syndet. Det er<br />
i denne betydning, han er bundet: der er ingen tilbage, han kan udøve sin magt over. Han er<br />
helt afskåret fra den bedrageriske og ødelæggende gerning, der i så mange århundreder har<br />
været hans eneste glæde. {MBF 531.3}<br />
Profeten Esajas, som i et syn så Satans nederlag, udbryder: „Tænk, at du faldt fra himlen,<br />
du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene. Du sagde<br />
ved dig selv: ‘Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; … gør<br />
mig lige med den Højeste.’ Men du er blevet styrtet i dødsriget, ned i afgrundens dyb. Når<br />
de ser dig, vil de stirre på dig og lægge nøje mærke til dig: ‘Var det ham, der fik jorden til at<br />
ryste og fik kongeriger til at vakle? Han gjorde verden til en ørken og rev byerne ned. Han<br />
åbnede ikke fangernes fængsel.’“15 {MBF 531.4}<br />
413
Change language