Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Men der vil aldrig mangle beviser på, at Satan stadig er aktiv og på vagt. Han vil vise sin<br />
magt ved alle former for bedrag og kalde alle de faldne engle til hjælp. {MBF 320.1}<br />
Det var ikke forkyndelsen af genkomsten, der skabte fanatisme og splittelse. De kom<br />
først i sommeren 1844, da adventisterne gennemgik en tid med tvivl og ængstelse og endnu<br />
ikke havde fundet deres rette ståsted. Forkyndelsen af den første engels budskab og<br />
„midnatsråbet“ tjente netop til at modarbejde fanatisme og splittelse. De, der deltog i denne<br />
højtidelige bevægelse, var enige. Deres hjerter var fulde af kærlighed til hinanden og til<br />
Jesus, som de ventede snart at se. Én tro og ét saligt håb hævede dem over menneskelig<br />
indflydelse og var et skjold mod Satans angreb. {MBF 320.2}<br />
„Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved<br />
midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og<br />
gjorde deres lamper i stand.“6I sommeren 1844, midtvejs mellem det tidspunkt, hvor man<br />
først mente, at de 2300 dage var udløbet, og samme års efterår, som man senere opdagede,<br />
at dagene nåede til, blev budskabet forkyndt med Bibelens egne ord: „Brudgommen<br />
kommer!“ Årsagen til denne bevægelse var, at man havde opdaget, at Artaxerxes’ befaling,<br />
der var udgangspunktet for de 2300 dage, blev givet om efteråret 457 f. Kr. og ikke i<br />
begyndelsen af året, som man først havde troet. Når man regner fra efteråret 457 udløber de<br />
2300 dage om efteråret 1844 (se noter). {MBF 320.3}<br />
Også i symbolerne i Det Gamle Testamente fandt man holdepunkter for, at den<br />
begivenhed, der symboliseres ved „helligdommens renselse,“ måtte finde sted om efteråret.<br />
Dette blev meget tydeligt, da man blev opmærksom på, hvordan forudsigelserne om Kristi<br />
første komme var gået i opfyldelse. {MBF 320.4}<br />
Slagtningen af påskelammet var et symbol på Kristi død. Paulus siger: „Også vort<br />
påskelam er slagtet, Kristus.“7Det førstegrødeneg, der i påsken skulle svinges for Herren,<br />
symboliserede Kristi opstandelse. Paulus siger om Herrens og hans folks opstandelse:<br />
„Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de som hører Kristus til.“8Ligesom<br />
svingningsneget var det første modne korn, der blev samlet før høsten, er Kristus<br />
førstegrøden af den udødelige høst af frelste, der ved den fremtidige opstandelse skal samles<br />
i Guds forrådskammer. {MBF 321.1}<br />
De begivenheder, der på forhånd var skildret i symboler, indtraf til tiden. På den<br />
fjortende dag i den første jødiske måned, den dag, på hvilken påskelammet i hele 1500 år<br />
var blevet slagtet, indstiftede Jesus efter at have spist påskelammet med sine disciple den<br />
højtid, der skulle være et minde om hans død som „Guds lam, som bærer verdens synd.“<br />
Samme nat blev han pågrebet af onde mennesker for at blive korsfæstet — og som<br />
svingningsnegets modbillede stod Herren op fra de døde på den tredie dag „som førstegrøde<br />
af dem, der er sovet hen,“ et eksempel på alle de opstandne retfærdige hvis „fornedrede<br />
legeme“ skal forvandles og få samme „skikkelse som hans herliggjorte legeme.“9På samme<br />
250
Change language