Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
„Kætter!“ lød svaret. „Jeg beklager, at jeg så længe har søgt at overtale dig. Jeg ser, at du<br />
er besat af Djævelen.“25 {MBF 92.4}<br />
Kort efter blev dødsdommen afsagt. Hieronymus blev ført til samme sted, hvor Huss<br />
havde givet sit liv. Han gik syngende derhen, og hans ansigt lyste af glæde og fred. Han<br />
fæstede blikket på Kristus og frygtede ikke længere døden. Da bødlen trådte hen bag ham<br />
for at tænde bålet, råbte han: „Kom frit frem. Tænd ilden i mit påsyn. Havde jeg været<br />
bange, ville jeg ikke have været her.“ Da flammerne slog op om ham, råbte han:<br />
„Almægtige Fader, forbarm dig over mig og tilgiv mine synder. Du ved, at jeg altid har<br />
elsket din sandhed.“26 {MBF 92.5}<br />
Hans røst forstummede, men hans læber blev ved med at bevæge sig i bøn. Da ilden<br />
havde fuldført sit værk, blev hans aske samlet op og kastet i Rhinen, ligesom tilfældet havde<br />
været med Johan Huss. {MBF 92.6}<br />
Således omkom Guds trofaste lysbærere. Men lyset fra de sandheder, de havde forkyndt,<br />
og fra deres heltemodige eksempel kunne ikke slukkes. Mennesker kunne lige så godt<br />
forsøge at få solen til at gå baglæns på sin bane som at standse den morgenrøde, som<br />
allerede på det tidspunkt var ved at bryde frem over verden. {MBF 92.7}<br />
Huss’ henrettelse havde vakt en storm af forfærdelse og harme i Bøhmen. Hele nationen<br />
følte, at han var blevet bytte for præsternes ondskab og kejserens forræderi. Han blev kaldt<br />
en trofast forkynder af sandheden, og det kirkemøde, som havde afsagt dødsdommen, blev<br />
anklaget for mord. Nu vakte hans lære større opmærksomhed end nogen sinde. De pavelige<br />
edikter havde dømt Wicliffs skrifter til at brændes — nu blev de af dem, som havde undgået<br />
ilden, taget frem fra deres gemmesteder og studeret sammen med de bibler eller dele af<br />
disse, man kunne få fat på. Og mange blev tilskyndet til at antage den reformerte tro. Huss’<br />
mordere stod ikke s<strong>till</strong>e og så på, at hans sag gik sin sejrsgang. Paven og kejseren sluttede<br />
sig sammen for at knuse bevægelsen, og Sigismunds hær blev sendt til Bøhmen. Men en<br />
befrier fremstod. Bøhmerne blev anført af Zizka, som kort efter krigens udbrud blev<br />
fuldstændig blind. Men han var en af sin samtids dygtigste hærførere. I <strong>till</strong>id til Guds hjælp<br />
og deres sags retfærdighed klarede bøhmerne sig i kampen mod de største hære, man kunne<br />
sende imod dem. Gang på gang samlede kejseren nye hære og gjorde indfald i Bøhmen, blot<br />
for at lide det ene vanærende nederlag efter det andet. Hussitterne var hævet over frygten for<br />
døden, og ingen kunne stå sig imod dem. Få år efter krigens udbrud døde Zizka, men han<br />
blev erstattet af Prokopius, der var lige så tapper og dygtig som hærfører og i visse<br />
henseender mere fremragende som leder. {MBF 92.8}<br />
Da bøhmernes fjender fik at vide, at Zizka var død, anså de tidspunktet for gunstigt til at<br />
genvinde det tabte. Paven proklamerede et korstog mod hussitterne, og en vældig hær blev<br />
igen sendt ind i Bøhmen, blot for at lide et frygteligt nederlag. Et nyt korstog blev<br />
proklameret. I alle Europas katolske lande samlede man mænd, penge og våben. Store<br />
68
Change language