Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Profetien i Åbenbaringen 13 forkynder, at den magt, der repræsenteres af dyret med to<br />
horn som et lam, skal få „jorden og dem, der bor på den“ til at dyrke pavemagten — her<br />
symboliseret ved dyret, der „lignede en panter.“ Dyret med de to horn skal også sige „til<br />
dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret.“ Desuden skal det få alle, „store<br />
og små, rige og fattige, frie og trælle,“ til at modtage „dyrets mærke.“16Det er vist, at De<br />
forenede Stater er den magt, der frems<strong>till</strong>es som dyret med to horn som et lam, og at denne<br />
profeti vil blive opfyldt, når De forenede Stater gennemtvinger søndagens helligholdelse,<br />
som Rom kræver som en særlig anerkendelse af sin overhøjhed. Men Amerika vil ikke være<br />
alene om denne hyldest til romerkirken. Roms indflydelse i de lande, der engang har<br />
anerkendt dets overherredømme, er langtfra forbi. Og profetien forudsiger en genoprettelse<br />
af denne magt. „Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele<br />
jorden fulgte dyret med undren.“17Dette dødelige sår viser hen til pavemagtens fald i 1798.<br />
Derefter siger profeten: „Dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren.“<br />
Paulus siger, at „lovløshedens menneske“ skal fortsætte sit virke lige til Herrens<br />
genkomst.18Helt til tidernes ende vil han fortsætte sit bedrageriske værk. Med henblik på<br />
pavemagten siger profeten: „Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn<br />
ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog.“19Både i den gamle og den nye<br />
verden skal romerkirken hyldes ved den ære, der vises søndagens helligholdelse, som<br />
udelukkende hviler på den romerske kirkes autoritet. {MBF 465.2}<br />
Siden midten af det nittende århundrede har de, der studerer profetierne i De forenede<br />
Stater, vist verden dette vidnesbyrd. I de begivenheder, der nu finder sted, ser man en hurtig<br />
udvikling hen imod opfyldelsen af profetien. Protestantiske præster hævder, at der står<br />
guddommelig autoritet bag søndagens helligholdelse — men med samme mangel på bevis<br />
fra Skriften som hos de pavelige ledere, der opdigtede mirakler til erstatning for et påbud fra<br />
Gud. Den påstand, at Gud vil straffe dem, der overtræder søndagen, vil blive gentaget, ja,<br />
den er allerede begyndt at vise sig. Og en bevægelse med det formål at gennemtvinge<br />
søndagens helligholdelse er under hurtig udvikling. {MBF 465.3}<br />
Romerkirkens snedighed og list er forunderlig. Den kan gætte, hvad der vil ske. Den<br />
venter, til dens tid er inde. Den ser, at de protestantiske kirker hylder den ved at antage den<br />
falske sabbat, og at de forbereder sig til at gennemtvinge den med nøjagtig samme midler,<br />
som den selv benyttede i svundne tider. De, der afviser sandhedens lys, vil søge hjælp hos<br />
denne selvbestaltede, ufejlbarlige magt til ophøjelse af en institution, der er udgået fra den.<br />
Det er ikke vanskeligt at forudse, at den glad og gerne vil komme protestanterne til hjælp i<br />
dette. Hvem forstår bedre end de pavelige ledere, hvordan man behandler dem, der er<br />
ulydige mod kirken? {MBF 466.1}<br />
Den romersk-katolske kirke danner med alle sine forgreninger over hele verden en<br />
vældig organisation, der står under pavestolens kontrol og er opbygget for at tjene dens<br />
interesser. I hvert eneste land på kloden belæres dens millioner af medlemmer om deres<br />
362
Change language