Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
sidder på tronen, skinner på de frelste? Kunne de, hvis hjerter er fuldt af had til Gud, til<br />
sandhed og hellighed, færdes blandt himlens beboere og deltage i deres lovsange? Kunne de<br />
tåle lyset fra Guds og Lammets herlighed? Nej! — de fik mange års nådetid, så de kunne<br />
udvikle en karakter, der passede for himlen, men de kom aldrig til at elske renhed, de lærte<br />
aldrig himlens sprog, og nu er det for sent. Et liv i oprør mod Gud har gjort dem uegnede til<br />
at leve i himlen; dens renhed, hellighed og fred ville være dem en lidelse og Guds herlighed<br />
en fortærende ild. De ville ønske at flygte fra det hellige sted. De ville byde tilintetgørelse<br />
velkommen, så de kunne skjule sig for ham, der døde for at frelse dem. De onde har selv<br />
afgjort deres skæbne. De har selv valgt at blive udelukket af himlen, og Gud har været<br />
retfærdig og nådig mod dem. {MBF 435.3}<br />
Ligesom syndflodens vande forkynder den store dags fortærende ild Guds kendelse — at<br />
de onde er uhelbredelige. De føler ingen trang til at underkaste sig Guds myndighed. Deres<br />
vilje er blevet brugt til oprør, og når livet er forbi, er det for sent at vende om fra<br />
overtrædelse til lydighed og fra had til kærlighed. {MBF 436.1}<br />
Ved at skåne morderen Kains liv gav Gud verden et eksempel på, hvad resultatet vil blive<br />
af at lade synderen leve og fortsætte i utøjlede laster. Kains lære og eksempel forledte<br />
tusinder af hans efterkommere til at synde, indtil „menneskenes ondskab var stor på jorden,“<br />
og „alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt.“ „Jorden var fordærvet, fordi<br />
alle mennesker på jorden handlede fordærveligt.“24 {MBF 436.2}<br />
Af medlidenhed med verden udslettede Gud dens onde indbyggere på Noas tid. Og af<br />
nåde tilintetgjorde han Sodomas fordærvede beboere. Ved Satans bedrageriske magt vinder<br />
syndens udøvere sympati og beundring, og derfor forleder de hele tiden andre til at gøre<br />
oprør. Sådan var det i Kains og Noas dage og på Abrahams og Lots tid — og sådan er det i<br />
vore dage. Det er af barmhjertighed mod universet, at Gud til sidst endeligt vil udslette dem,<br />
som har forkastet hans nåde. {MBF 436.3}<br />
„Syndens løn er død, men Guds nådegave er et evigt liv i Kristus Jesus, vor<br />
Herre.“25Mens livet er de retfærdiges arv, er døden de ondes skæbne. Moses sagde til<br />
israelitterne: „Se, jeg s<strong>till</strong>er dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken.“26Den<br />
død, der tales om i disse skriftsteder, er ikke den, Adam blev idømt, for hele menneskeheden<br />
lider straffen for hans overtrædelse. Det er „den anden død“ — der s<strong>till</strong>es i modsætning til<br />
det evige liv. {MBF 436.4}<br />
Som følge af Adams synd må alle mennesker dø. Alle uden undtagelse lægges i graven.<br />
Og takket være frelsesplanen skal alle kaldes ud fra deres grave. „Der skal komme en<br />
opstandelse af både retfærdige og uretfærdige.“ „For ligesom alle dør med Adam, skal også<br />
alle gøres levende med Kristus.“27Men der er forskel på de to hold, der skal gå frem. „Alle<br />
de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem, de, der har øvet det gode, for at<br />
opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.“28De, som er blevet „agtet<br />
339
Change language