Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
tilbedelse, at alverdens skaber skulle lægge sin herlighed bort og ydmyge sig af kærlighed til<br />
mennesket. {MBF 525.1}<br />
Når de frelste fra alle nationer betragter deres frelser og ser Faderens evige herlighed<br />
stråle fra hans ansigt; når de ser hans trone, som er fra evighed til evighed, og ved, at hans<br />
rige aldrig får ende, bryder de ud i jubelsang: {MBF 525.2}<br />
„Værdigt, værdigt er Lammet, det slagtede, som har genløst os til Gud med sit eget<br />
dyrebare blod!“ {MBF 525.3}<br />
Korsets mysterium forklarer alle andre mysterier. I lyset, der skinner fra Golgata,<br />
forekommer Guds egenskaber, der fyldte os med frygt og dyb respekt, os smukke og<br />
tiltrækkende. Barmhjertighed, ømhed og faderlig kærlighed ses blande sig med hellighed,<br />
retfærdighed og styrke. Når vi ser hans trones majestæt, høj og ophøjet, ser vi hans karakter<br />
med al dens åbenbaring af nåde, og vi fatter som aldrig før betydningen af det elskede navn<br />
„Vor Far.“ {MBF 525.4}<br />
Vi vil få at se, at han, som er i besiddelse af uendelig visdom, ikke kunne udtænke nogen<br />
anden plan for vor frelse end at ofre sin søn. Belønningen for dette offer er den glæde, Gud<br />
føler ved at befolke jorden med løskøbte væsener, hellige, lykkelige og udødelige.<br />
Resultatet af Frelserens strid med mørkets magter er de frelstes glæde, som vil tjene Gud til<br />
ære i al evighed. Og så stor er sjælens værdi, at Faderen er tilfreds med den pris, han har<br />
måttet betale, og Kristus selv er tilfreds, når han ser frugten af sit store offer. {MBF 525.5}<br />
409
Change language