21.04.2023 Views

Fra Monarki till Anarchi

Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.

Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />

baseret på opfyldelsen af hver sin forskellige del af den samme profetiske<br />

tidsperiode. {MBF 281.1}<br />

Ligesom de første disciple forstod Miller og hans medarbejdere ikke fuldt ud<br />

betydningen af det budskab, de bragte. Vildfarelser, som havde været etableret i kirken i<br />

lang tid, hindrede dem i at nå til den korrekte fortolkning af et vigtigt punkt i profetien.<br />

Skønt de forkyndte det budskab, Gud havde pålagt dem at bringe verden, blev de skuffede,<br />

fordi de misforstod dets betydning. {MBF 281.2}<br />

Når Miller, som tidligere omtalt, tydede Daniel 8,14: „2.300 aftener og morgener!<br />

Derefter skal helligdommen renses,“ gik han ud fra den almindelige anskuelse, at jorden er<br />

helligdommen og troede, at renselsen af helligdommen var et billede på jordens renselse<br />

med ild ved Herrens genkomst. Da han opdagede, at det var forudsagt, at afslutningen på de<br />

2.300 dage ville indtræffe på et ganske bestemt tidspunkt, drog han derfor den slutning,<br />

at dette var tidspunktet for Herrens genkomst. Hans fejltagelse skyldtes, at han havde<br />

godtaget den sædvanlige opfattelse af, hvad der er helligdommen. {MBF 281.3}<br />

I det symbolske ritual, der var skyggebillede af Kristi offer og præstegerning, var<br />

renselsen af helligdommen ypperstepræstens sidste handling i den årlige tjeneste. Den var<br />

afslutningen på forsoningen — en fjernelse af Israels synder. Den symboliserede den<br />

afsluttende del af vor himmelske ypperstepræsts gerning med at fjerne og udslette sit folks<br />

synder, der er nedskrevet i himlens bøger. Denne gerning rummer både en forundersøgelse<br />

og en domfældelse og finder sted umiddelbart før Kristi genkomst i himlens skyer med kraft<br />

og megen herlighed — for når han kommer, er ethvert menneskes sag afgjort. Jesus siger:<br />

„Ja, jeg kommer snart og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning<br />

er.“18Det er denne domshandling, der foregår lige før genkomsten, som forkyndes i den<br />

første engels budskab i Åb 14: „Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han<br />

dømmer.“19 {MBF 282.1}<br />

De, der havde forkyndt denne advarsel, kom med det rette budskab på det rette tidspunkt.<br />

Men ligesom de første disciple forkyndte: „Tiden er kommet, og Guds rige er kommet nær,“<br />

på grundlag af profetien i Daniel 9, uden at lægge mærke til, at Kristi død var forudsagt i det<br />

samme skriftsted, prædikede Miller og hans medarbejdere det budskab, der er baseret på<br />

Dan 8,14 og Åb 14,7, uden at opdage, at Åbenbaringen 14 indeholdt flere budskaber, der<br />

skulle forkyndes før Herrens komme. Ligesom disciplene tog fejl med hensyn til det rige,<br />

som skulle oprettes ved afslutningen af de 70 uger, sådan tog adventisterne fejl med hensyn<br />

til den begivenhed, der skulle finde sted ved afslutningen af de 2.300 dage. I begge tilfælde<br />

blev sandheden fordunklet af, at man godkendte eller snarere holdt fast ved almindeligt<br />

udbredte fejltagelser. I begge tilfælde opfyldte man Guds vilje ved at bringe det budskab,<br />

han ønskede forkyndt, og begge blev skuffede, fordi de misforstod budskabet. {MBF 282.2}<br />

221

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!