Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
„I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt,<br />
for når de hører om alle disse love, vil de sige: ‘Hvor dette store folk dog er et klogt og<br />
forstandigt folk!’ “31Da <strong>Fra</strong>nkrig nægtede at modtage himlens gave, såede det lovløshedens<br />
og ødelæggelsens sæd; og det uundgåelige resultat blev revolutionen og<br />
rædselsregimet. {MBF 185.4}<br />
Længe før den forfølgelse begyndte, som skyldtes plakaterne, havde den modige og<br />
nidkære Farel været nødt til at flygte fra sit land. Han søgte ly i Schweiz, hvor han arbejdede<br />
sammen med Zwingli og bidrog til at vende stemningen til gunst for reformationen. Han<br />
tilbragte resten af sit liv i Schweiz, men vedblev at øve betydelig indflydelse på<br />
reformationen i <strong>Fra</strong>nkrig. I sin udlændigheds første år, bestræbte han sig især på at udbrede<br />
evangeliet i sit fædreland. Han brugte megen tid på at prædike for sine landsmænd i<br />
nærheden af grænsen, hvor han med utrættelig vagtsomhed fulgte kampen og hjalp sine<br />
venner med opmuntrede ord og kloge råd. Andre landflygtige oversatte de tyske<br />
reformatorers skrifter til fransk. De blev — sammen med den franske bibel — trykt i store<br />
oplag og solgt i <strong>Fra</strong>nkrig af kolportører. Kolportørerne fik dem ganske billigt, og den<br />
fortjeneste, de kunne opnå, gjorde det muligt for dem at fortsætte arbejdet. {MBF 185.5}<br />
Farel begyndte sit arbejde i Schweiz som skolelærer. Han slog sig ned i et afsides<br />
liggende sogn, hvor han viede sin tid til at undervise børn. Foruden de almindelige fag lærte<br />
han børnene nogle af Bibelens sandheder, i håb om at få forældrene i tale gennem børnene.<br />
Nogle troede på hans forkyndelse, men præsterne besluttede at sætte en stopper for hans<br />
arbejde og fik den overtroiske landbefolkning lokket til at blive Farels modstandere. „Dette<br />
kan ikke være Kristi evangelium,“ hævdede præsterne, „eftersom forkyndelsen af det ikke<br />
bringer fred, men krig.“32Ligesom de første disciple flygtede Farel for forfølgelsen fra by<br />
til by. Han gik til fods, led sult og kulde og var i stadig livsfare. Han prædikede på<br />
markeder, i kirker og somme tider fra domkirkers prædikestole. Undertiden fandt han kirken<br />
tom, og til andre tider blev hans forkyndelse afbrudt af skrål og spot. Mere end én gang blev<br />
han overfaldet af pøbelen og pryglet halvt ihjel. Men han gav ikke op. Skønt han ofte blev<br />
afvist, prøvede han igen og igen med utrættelig energi. Og én efter én åbnede store og små<br />
byer, der engang havde været katolicismens faste borge, deres porte for evangeliet. Det<br />
varede ikke længe, før det lille sogn, hvor han først arbejdede, antog den reformerte tro.<br />
Byerne Morat og Neuchâtel gav også slip på de katolske ritualer og fjernede<br />
afgudsbillederne fra deres kirker. {MBF 186.1}<br />
Farel havde længe ønsket at plante den protestantiske fane i Genève. Hvis denne by blev<br />
vundet, ville den blive et centrum for reformationen i <strong>Fra</strong>nkrig, Schweiz og Italien. Med<br />
dette mål for øje fortsatte han sit arbejde, indtil mange af de omliggende byer var erobret. Så<br />
tog han ind i Genève, kun med én ven som ledsager. Men han fik kun lov til at holde to<br />
prædikener. Præsterne, som forgæves havde forsøgt at få de civile myndigheder til at forvise<br />
ham, indkaldte ham for et gejstligt råd. De kom med våben skjult under præstekjolen i den<br />
143
Change language