Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Miller fandt, at Kristi bogstavelige, personlige genkomst var klart angivet i Skriften.<br />
Paulus siger: „For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds<br />
basun gjalder, stige ned fra himlen.“5Og Frelseren selv siger: „De skal se Menneskesønnen<br />
komme på himlens skyer med magt og meget herlighed.“ „For som lynet kommer fra øst og<br />
lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.“6Han vil være<br />
ledsaget af hele himlens hær. „Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med<br />
ham.“7„Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans<br />
udvalgte.“8 {MBF 259.1}<br />
Ved hans komme skal de retfærdige døde opstå, og de retfærdige, som lever, skal<br />
forvandles. „Vi skal ikke alle sove hen,“ siger Paulus, „men vi skal alle forvandles, i ét nu,<br />
på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som<br />
uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed,<br />
og dette dødelige skal iklædes udødelighed.“9Og i sit brev til thessalonikerne siger han,<br />
efter at have beskrevet Herrens komme: „De, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal<br />
vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i<br />
luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.“10 {MBF 259.2}<br />
Først ved Kristi personlige genkomst kan hans folk modtage Riget. Herren sagde: „Når<br />
Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på<br />
sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem,<br />
som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han s<strong>till</strong>e ved sin højre side og bukkene<br />
ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min Faders<br />
velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.“11Vi<br />
har set af de her citerede skriftsteder, at når Menneskesønnen kommer, skal de døde opstå<br />
uforkrænkelige, og de levende forvandles. Ved denne store forvandling beredes de til at<br />
modtage Riget. For som Paulus siger: „Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det<br />
forgængelige arver ikke det uforgængelige.“12Mennesket er i sin nuværende tilstand<br />
dødeligt og forkrænkeligt, men Guds rige skal være uforkrænkeligt og vare evigt. Derfor<br />
kan mennesket, som det er nu, ikke komme ind i Guds rige. Men når Jesus kommer, tildeler<br />
han sit folk udødelighed, og derefter kalder han dem til at arve det rige, som de hidtil kun<br />
har været arvinger til. {MBF 259.3}<br />
Disse og andre skriftsteder overbeviste Miller om, at de begivenheder, som man<br />
almindeligvis regnede med at opleve før Kristi genkomst, såsom det verdensomspændende<br />
fredsrige, eller oprettelsen af Guds rige her på jorden, først skulle finde sted efter<br />
genkomsten. Dertil kom, at alle tidernes tegn og verdens tilstand svarede til den profetiske<br />
beskrivelse af de sidste dage. Studiet af Skriften alene tvang ham til den slutning, at den tid,<br />
der var afsat til jordens forbliven i dens nuværende tilstand, var ved at rinde ud. {MBF<br />
260.1}<br />
202
Change language