Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
og få del i „det tidligere herredømme.“25Med ihærdige anstrengelser for at friste og bedrage<br />
menneskene har Satan forsøgt at krydse Guds plan med menneskets skabelse. Men nu beder<br />
Kristus om, at denne plan må blive gennemført, som om mennesket aldrig havde syndet.<br />
Han beder ikke alene om, at hans folk må blive tilgivet og retfærdiggjort, men at det må få<br />
del i hans herlighed og sidde på hans trone. {MBF 388.4}<br />
Mens Jesus går i forbøn for dem, der har taget imod hans nåde, anklager Satan dem for at<br />
være syndere. Den store bedrager har prøvet på at gøre dem mistroiske, svække deres <strong>till</strong>id<br />
til Gud, skille dem fra hans kærlighed og få dem til at overtræde hans lov. Nu peger han på<br />
deres livs historie, deres karaktermangler, den manglende lighed med Kristus, hvilket har<br />
bragt deres frelser vanære, og alle de synder, han har fristet dem til at begå, og derfor<br />
hævder han, at de er hans undersåtter. {MBF 389.1}<br />
Jesus undskylder ikke deres synder, men henviser til deres anger og tro. Han hævder, at<br />
de bør tilgives og løfter sine sårede hænder op for Faderen og de hellige engle og siger: „Jeg<br />
kender dem ved navn. Jeg har tegnet dem i mine hænder.“ „Mit offer, Gud, er en<br />
sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.“26Og til sit<br />
folks anklager siger han: {MBF 389.2}<br />
„Herren irettesætter dig, Satan; Herren, som har udvalgt Jerusalem, irettesætter dig.<br />
Denne mand er jo et stykke brænde, der er trukket ud af ilden.“27 {MBF 389.3}<br />
Kristus vil iføre sine trofaste sin egen retfærdighed. Han vil „føre kirken frem for sin<br />
herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri.“28Deres navne står i livets bog,<br />
og der står om dem: „De skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige<br />
til.“29 {MBF 389.4}<br />
Således vil følgende løfte fra den nye pagt blive fuldstændigt opfyldt: „Jeg tilgiver deres<br />
skyld og husker ikke længere på deres synd.“ „I de dage og til den tid, siger Herren, skal<br />
man søge Israels skyld, men den er der ikke, og Judas synder, men de findes ikke.“30„På<br />
den dag bliver Herrens spire til herlighed og ære, og landets frugt bliver til stolthed og pryd<br />
for Israels overlevende. De, der er til rest i Zion, de, der bliver tilbage i Jerusalem, skal<br />
kaldes hellige, alle i Jerusalem, der er indskrevet til livet.“31 {MBF 389.5}<br />
Retsundersøgelsen skal være afsluttet og synderne udslettet inden Herrens genkomst. Da<br />
de døde skal dømmes ud fra det, der står i bøgerne, kan menneskenes synder umuligt blive<br />
udslettet, før deres liv er bedømt ud fra denne undersøgelse. Men Peter siger tydeligt, at de<br />
troendes synder vil blive udslettet, før „de tider kommer fra Herren, da vi kan ånde frit, og<br />
han skal sende den Salvede, som var forud bestemt for jer, og det er Jesus.“32Når<br />
retsundersøgelsen slutter, kommer Kristus — og han har sin løn med sig for at gengælde<br />
enhver, som hans gerning er. {MBF 389.6}<br />
303
Change language