Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
skaberværket, at den syvende dag blev helliget som en hviledag for mennesket. Det var<br />
meningen, at den for altid skulle minde mennesket om, at Gud er kilden til livet og den, der<br />
skal æres og tilbedes. Satan stræber altid efter at få mennesker til at undlade at være tro<br />
imod Gud og fra at adlyde hans lov. Og derfor retter han især sine angreb imod det bud, som<br />
peger på Gud som Skaberen. {MBF 45.1}<br />
Nu hævder protestanterne, at søndagen er blevet gjort til hviledag, fordi den er Kristi<br />
opstandelsesdag. Men Skriften taler ikke om noget sådant. Hverken Jesus eller hans apostle<br />
<strong>till</strong>agde søndagen en sådan ære. Helligholdelsen af søndagen som en kristen indstiftelse har<br />
sin oprindelse i „lovløshedens hemmelighed,“7som allerede var i virksomhed på Paulus’ tid.<br />
Hvor og hvornår tog Herren dette barn af pavedømmet til sig? Hvilken gyldig grund gives<br />
for en ændring, som Skriften ikke sanktionerer? {MBF 45.2}<br />
I det sjette århundrede var pavedømmet fast etableret. Rom blev dets hovedsæde, og<br />
Roms biskop blev erklæret for hele kirkens overhoved. Hedenskabet havde veget pladsen<br />
for pavedømmet. Dragen havde givet dyret „sin magt og sin trone og stor styrke.“8Nu<br />
begyndte den pavelige undertrykkelse på 1.260 år, som var forudsagt i profetierne i Daniels<br />
Bog og Åbenbaringen9(se noter). De kristne blev tvunget til at vælge, om de ville opgive<br />
deres troskab mod Guds ord og gå ind på de pavelige ceremonier eller blive fængslet, pint til<br />
døde, brændt på bålet eller falde for bøddelens økse. Nu gik Jesu ord i opfyldelse: „I vil<br />
blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få<br />
dømt til døden, og I skal hades af alle på grund af mit navn.“10 {MBF 45.3}<br />
De trofaste blev udsat for forfølgelser værre end nogen sinde. Hele verden blev en eneste<br />
stor slagmark. I flere hundrede år søgte trofaste kristne tilflugt på øde steder. Herom siger<br />
profeten: „Kvinden flygtede ud i ørkenen; der har hun et sted, som Gud har gjort rede til<br />
hende, for at hun kan få sin føde i tolv hundrede og tres dage.“11 {MBF 45.4}<br />
Romerkirkens overtagelse af magten markerede begyndelsen af den mørke middelalder.<br />
Mørket blev tættere, efterhånden som kirkens magt voksede. {MBF 45.5}<br />
Troen blev overført fra sin sande grundvold, Kristus, til paven i Rom. I stedet for at stole på,<br />
at Guds søn ville skænke syndsforladelse og evigt liv, så folk hen til paven og dem, han gav<br />
myndighed. De blev oplært til at tro, at paven var deres jordiske mellemmand, og at ingen<br />
kunne komme til Gud uden først at henvende sig til paven. Man lærte dem også, at paven<br />
var Guds repræsentant og derfor skulle adlydes ubetinget. Hvis nogen undlod at rette sig<br />
efter ham, blev de straffet hårdt. Således blev menneskers tanker ledet fra Gud til fejlende,<br />
grusomme mennesker, ja, til selve mørkets fyrste, som udøvede sin magt igennem dem.<br />
Synden var skjult i en forklædning af hellighed. Når Skriften forbydes, og mennesket anser<br />
sig selv for at være øverste myndighed, kan man ikke vente andet end svig, bedrag og synd.<br />
Da menneskelige love og traditioner blev sat i højsædet, opstod de fordærvede tilstande, der<br />
altid er en følge af at tilsidesætte Guds lov. {MBF 46.1}<br />
29
Change language