Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I<br />
ville ikke.“20 {MBF 18.4}<br />
Havde blot du, der som nation er begunstiget over alle andre, kendt din besøgelsestid og<br />
vidst, hvad der tjener til din fred! Jeg har holdt retfærdighedens engel tilbage og bedt dig om<br />
at angre, men forgæves. Det er ikke blot tjenere, sendebud og profeter, du har afvist og<br />
forkastet, men Israels Hellige, din Genløser. Hvis du går til grunde, bærer du alene skylden.<br />
„Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.“21 {MBF 19.1}<br />
Kristus så i Jerusalem et symbol på verden, forhærdet i vantro og oprør og hastigt på vej<br />
mod Guds dom og gengældelse. Den faldne menneskeslægts ulykker tyngede hans sjæl og<br />
fremtvang dette fortvivlede råb fra hans læber. Han så syndens spor i menneskenes sorg,<br />
tårer og blod. Hans hjerte blev grebet af en usigelig medfølelse med jordens hjemsøgte og<br />
lidende beboere. Han længtes inderligt efter at hjælpe dem alle sammen; men ikke engang<br />
hans hånd formåede at standse bølgen af menneskelig elendighed. Kun få ville søge hen til<br />
ham, som var den eneste, der kunne hjælpe. Han var villig til at udøse sin sjæl i døden for at<br />
bringe frelsen inden for deres rækkevidde, men kun få ville komme til ham for at få<br />
liv. {MBF 19.2}<br />
Himlens Majestæt græd! Den almægtige Guds søn var nedbøjet og dybt og smerteligt<br />
bekymret. Synet heraf fyldte alle i himlen med undren. Dette viser os, hvor frygtelig synden<br />
er og hvor vanskeligt det er, selv for den Almægtige, at frelse de skyldige fra følgerne af<br />
deres overtrædelse af Guds lov. Idet Jesus rettede blikket fremad mod den sidste generation,<br />
så han verden indviklet i et bedrag af samme art som det, der blev årsag til Jerusalems<br />
ødelæggelse. Jødernes store synd var deres afvisning af Kristus, den kristne verdens store<br />
synd ville være deres afvisning af Guds lov, grundlaget for hans regering i himlen og på<br />
jorden. Herrens bud ville blive afvist og betragtet som værende uden betydning. Millioner,<br />
fanget af synd og slaver af Satan, dømt til at lide den anden død, ville nægte at lytte til<br />
sandhedens ord, når deres besøgelsestid kom. Hvilken forfærdlig blindhed — hvilken<br />
besynderlig forblindelse! {MBF 19.3}<br />
To dage før påske gik Jesus atter med sine disciple ud på Oliebjerget og satte sig sammen<br />
med dem på den grønne skråning, hvorfra der var udsigt over byen. Han havde fordømt de<br />
jødiske rådsherrers hykleri og forladt templet for sidste gang. Endnu engang betragtede han<br />
templets mure, tårne og paladser og lod blikket dvæle ved dets blændende skønhed, der<br />
prydede det hellige bjerg. {MBF 19.4}<br />
Tusind år tidligere havde salmisten lovsunget Gud, fordi han havde vist Israel den gunst<br />
at gøre dets hellige tempel til sin bolig. „Han fik sin hytte i Salem, sin bolig på Zion.“ „Han<br />
udvalgte Judas stamme, Zions bjerg, som han elsker; han byggede sin helligdom som en<br />
himmelbolig.“22Det første tempel blev opført i Israels glansperiode. Kong David havde<br />
samlet vældige skatte til det, og planerne for dets opførelse var blevet udarbejdet under<br />
9
Change language